MIX Åbningsaften


Arrangør
MIX Copenhagen LGBTQ Film Festival
Sted
Empire Bio, Guldbergsgade 29F , Copenhagen , Denmark
Starttidspunkt
27. oktober 2017 - 19:30
Sluttidspunkt
27. oktober 2017 - 23:30
Beskrivelse

Fredag 27/10 begynder dette års MIX festival endelig, hvilket betyder 10 fantastiske dage med film, debatter, fester og sociale events!

Aftenen starter klokken 19:30 i Empires foyer, hvor vi byder velkommen med forfriskende lækkerier, glimmer, og, selvfølgelig, den røde løber.

Vi er stolte over at kunne skyde MIX Copenhagen LGBTQ Film Festival i gang med den enestående ‘A Fantastic Woman’; historien om en stærk kvinde, der mister det menneske, der står hende nærmest.

Efter filmen fortsætter aftenenen on location i Empire med DJ, sprøde toner og flere læskende drikkevarer.

PROGRAM
19:30 Forfriskninger i Empire Bio
20:00 Åbningsfilmen ‘A Fantastic Woman’
22:00 On location DJ og MIX bar
23:30 Tak for i aften

Billetter: 100 DKK

OM FILMEN
Tjeneren Marina får vendt op og ned på sit liv, da hendes kæreste pludselig dør. Som transkvinde bliver hun straks mistænkt i forbindelse med kærestens dødsfald; hun støder konstant på autoriteter, som nægter at anerkende hendes identitet eller forstå hendes forhold til sin kæreste. Kærestens børn og kone, som han teknisk set stadig er gift med, gør hvad der står i deres magt for at få Marina til at føle sig uønsket. På trods af vedvarende hård behandling fra alle sider, nægter Marina at opgive kampen for at kunne sørge over sin partner.

TRAILER

Tilbage