Do:Topia: Cybersikkerhed og Sølvpapir


Arrangør
Enigma Museum,
DO:TOPIA
Sted
Enigma Museum for post, tele & kommunikation, Øster Alle 1 , Copenhagen , Denmark
Starttidspunkt
29. januar 2017 - 13:00
Sluttidspunkt
29. januar 2017 - 16:00
Beskrivelse

Storebror holder øje med dig, men du behøver ikke iføre dig sølvpapirshjelmen og flytte i bunker (endnu).

DO:TOPIA og ENIGMA MUSEUM inviterer til en eftermiddag hvor vi skal lære om digitalt selvforsvar og sikkerhed. Lær hvornår du burde bruge kryptering og hvordan man gør (hint: det er slet ikke svært), instaler den famøse TOR browser og giv dine privatlivsindstillinger et eftersyn. Ved du hvor meget du deler, og hvordan du kan minimere det?

Vi skal også høre om overvågning i et historisk perspektiv. Troede du det var et nyt fænomen? Tro om igen.

Sidst men ikke mindst inviterer vi til en samtalesalon om hævnporno, skam og privatliv i den digitale tidsalder. .

Deltagelse er som altid GRATIS, og der vil være børneaktiviteter så du kan tage unger med og nørde igennem mens de leger.

✖︎ Hvad skal du gøre? Tag dit device med, om det så er telefon, tablet eller laptop. Vi anbefaler laptop. Du behøver ingen særlige skills. ✖︎

PROGRAM

✖︎ 13.00 Åbning, velkomst
✖︎ 13.05-13.25 Oplæg: Scener fra et Overvågningssamfund
✖︎ 13.30: Workshops i digitalt selvforsvar og kryptering. Vi lærer dig at bruge TOR browsere, Email og sms kryptering og hvordan du beskytter dine private oplysninger på digitale tjenester.
✖︎ 14.30: Skam, skyld og sikkerhed– Samtalesalon om hævnporno
✖︎ 16.00 Tak for i dag

Hvad er DO:TOPIA?
DO:TOPIA er et ordspil på utopia, dystopia og do-it-yourself. Det er en aktivistisk, kollaborativ række af events, som skal skal fremme digitalt medborgerskab og være med til at gøre det mere tilgængeligt at engagere sig i vores digitale virkelighed.
DO:TOPIA er startet af netværket Renegade Runners og organiseres af en blandet skare af cyberfeminister, internetnørder, sølvpapirshatte, digitale aktivister og nysgerrige mennesker. http://dotopiacph.org/

Tilbage