Queer Sauna #17 - Summer BBQ!


Arrangør
Queer Sauna Cph
Sted
Sjællandsgade Badeanstalt, Sjællandsgade 12 B , København , Denmark
Starttidspunkt
8. juni 2017 - 16:00
Sluttidspunkt
8. juni 2017 - 21:00
Beskrivelse

Denne aften byder på fællesspisning og grill, stoftryk, koncert med New Male Privilege - og selvfølgelig sauna, karbad, brusebad, og gratis te.

Sidste omgang Queer Sauna inden sommeren - vi ses igen til september.

5 timer med fokus på hygge, kropspositivitet og afslappet samvær. Alle køn og seksualiteter er velkomne, men arrangementerne er først og fremmest tiltænkt personer der ikke føler sig trygge eller tilpas i 'almindelige' to-kønsopdelte rum; fx svømmehaller. Kom alene, med dine venner, dine børn, og/eller partnere. Du bestemmer selv hvor på- eller afklædt du er.

PROGRAM:
16:00: Vi åbner, stoftryk er muligt - medbring dit eget tøj!
17:30 - 19:00: Grillen er tændt! Queer Sauna sørger for lækre sager til grillen, salater og brød - koster ca 20 kr pr person.
19:30: New Male Privilege spiller koncert

Desuden vil der være en gør-det-selv frisørsalon, hvor man kan klippe hinandens hår - vi stiller sakse og trimmere til rådighed.

Queer Sauna Cph er vegansk, alkoholfrit og frivilligdrevet. Fotografering er ikke tilladt. Alle indtægter fra døren går til at dække Sjællandsgade Badets driftsomkostninger. Sjællandsgade Badet er ikke niveaufrit, og ikke tilgængeligt for kørestole.

BILLETTER:
Du kan sikre dig en billet på følgende måder:
1. Online via billetlinket. (Kommer senere)
2. Hvis du ikke kan købe online/ikke har råd, så skriv en facebookbesked til os for at reservere billetter.
3. Overskydende billetter sælges i døren - kom tidligt for at sikre dig billet!
Vi lukker max 45 personer ind i alt for at undgå at det bliver proppet.
PRIS: 60 til 120 kroner - betal hvad du kan. Børn er gratis og kræver ikke billet.
DØRENE ER ÅBNE mellem kl 16:00 og 19:30 - dvs man skal ankomme inden kl 19:30, også selvom man har købt billet i forvejen. Send os en besked i forvejen hvis du ved at du kommer senere end kl 19:30.

Tilbage