Sabaah konference 2017: På tværs og imellem


Arrangør
Sabaah
Sted
Christiansborg Palace, Prins Jørgens Gård 1 , København , Denmark
Starttidspunkt
27. november 2017 - 09:00
Sluttidspunkt
27. november 2017 - 14:00
Beskrivelse

LUKKET FOR TILMELDINGER!!!!!!!!
Der er desværre ikke flere pladser til konferencen. Skulle vi modtage afbud, vil man få mulighed for at tilmelde sig igen!

• SABAAH KONFERENCE 2017: PÅ TVÆRS OG IMELLEM •
En konference om levevilkår og rettigheder for LGBT personer med etnisk minoritetsbaggrund.

BAGGRUND:
I august 2017 lancerede regeringen deres planer om en handlingsplan, der skal sætte fokus på LGBT personers tryghed, trivsel og muligheder i samfundet. Regeringen vil blandt andet styrke støtten til LGBT personer med etnisk minoritetsbaggrund.
Derfor inviterer Sabaah til konference om de særlige problemer, som LGBT personer med etnisk minoritetsbaggrund møder i hverdagen. Her er spørgsmål om tro, familie og kultur helt centrale og som dobbeltminoriteter skal LGBT personer med etnisk minoritetsbaggrund navigere i et spændingsfelt mellem diskrimination i etnisk danske miljøer på den ene side, og trans- og homofobi i baglandet på den anden siden. En politisk indsats for at forbedre levevilkår for LGBT personer med etnisk minoritetsbaggrund må nødvendigvis tage højde for den særlige situation, som mange dobbeltminoriteter står i.

Med konferencen ønsker vi at begynde en konstruktiv debat om, hvordan vi skaber de nødvendige forandringer i samfundet, der gør det muligt for LGBT personer med minoritetsbaggrund at leve det liv, de ønsker. Konferencen har desuden som selvstændigt formål at byde ind med vigtige initiativer og indsatsområder til regeringens LGBT handlingsplan, der forventes at blive lanceret i foråret 2018.

Konferencen finder sted mandag den 27.11.2017 kl. 9.00-14.00 på Christiansborg
Vi har inviteret ligestillingsminister Karen Ellemann samt social-, ligestillings- og integrationsordførerne fra folketingets partier, men alle personer såvel som organisationer der har interesse for, eller er i berøring med etniske, religiøse og seksuelle minoriteter i Danmark er meget velkomne.

PROGRAM:
• Kl. 9.00-9.10: Velkomst
v. Mateen Hussain og Moeisha Aden (Sabaah)
• Kl. 9.10-9.20: Ligestillingsministeren åbner konferencen
v. Ligestillingsminister Karen Ellemann
• Kl. 9.20-9.40: Fortællinger fra Sabaah v. Sabaah brugere
• Kl. 9.40-10.15: Oplæg om forholdet mellem religion og seksualitet V. Dino Suhonic (på engelsk)
• Kl. 10.15-10.30: Pause
• Kl. 10.30-11.30: Normer i baglandet
Traditionelle kønsrollemønstre såvel som forældede normer for seksualitet og kønsidentitet opretholdes fortsat i mange familier og etniske minoritetsmiljøer. Generationskløfter, fordomme og antagelser er med til at polarisere debatten og forhindre dialog og fokus på positive kulturforandringer i disse miljøer. Hvordan kan vi forbedre indsatsen imod social kontrol for kvinder og LGBT personer?
v. Niddal El-Jabri (Mino Danmark), Khaterah Parwani (Exitcirklen) og Anita Johnson (RED Safehouse)
• Kl. 11.30-12.00: Frokost
• Kl. 12.00-13.00: Workshops
v. Sabaah facilitatorer (Irena, Moeisha og Jakob)
Workshop 1: Sabaahs piger
Workshop 2: Helt alene i Danmark
Workshop 3: Normkritik
• Kl. 13.00-13.45: Paneldebat – politikere
Vi har inviteret relevante ordførere fra Folketingets partier til at diskutere tiltag der kan forbedre trivsel og rettigheder for LGBT personer med minoritetsbaggrund.
v. Udvalgte social-, ligestillings- og integrationsordførere.
Kl. 13.45-14.00: Opsamling og tak for i dag!

TILMELDING:
Bemærk, at der er et begrænset antal pladser. Ønsker du at tilmelde dig som deltager til konferencen bedes du fremsende:
- Fulde navn
- Firma (hvis du kommer som repræsentant for sin arbejdsplads/organisation)
- Adressen (hvis du kommer som privatperson)
til anna.berg@ft.dk.

Tilbage