Interkøn i Danmark

I forbindelse med valgkampen 2015 har Intersex Danmark taget kontakt til en række politikere for at få bragt den dårlige behandling af interkønnede personer på dagsordenen. Man kan her læse, hvad de har at sige om situationen i Danmark. Sammen med denne tekst følger også en omfattende liste med kilder.

Inter betyder imellem, og pointerer det faktum at den interkønnede ikke kan defineres entydigt som mand eller kvinde.

Det at være interkønnet vil sige at man er født med en genetisk variation, der gør at man ikke kan beskrives som havende 100% hanlige eller 100% hunlige køns-karakteristika, men en blanding af de to.

Denne variation kan komme til udtryk igennem forskelligheder I en eller flere af følgene kategorier: køns-kromosomer, ydre køns-organer, indre kønsorganer og sekundære kønskarakteristika, der findes mange forskellige variationer.
I Danmark bliver interkønnedes ret til fysisk intergritet hverken italesat eller anerkendt, og mange bliver udsat for “normaliserende” behandlinger uden et egentligt medicinsk grundlag for disse og uden hensynstagen til den enkeltes egen kønsidentitet.

Alle børn I Danmark tildeles et køn baseret på lægens skøn af om barnet er hankøn eller hunkøn, og de interkønnede der ved fødslen har en observerbar forskellighed I udseendet af ydre køns-organer, opereres således, på baggrund af dette skøn.
Den normale praksis I Danmark er, når et barn fødes der er synligt interkønnet, snarest muligt operativt at “korrigere” barnets køns-organer, til hvad der anses som værende normalt for et barn der er enten hankøn eller hunkøn.

Disse ”korrigerende” operationer, tager på ingen måde højde for barnets opfattelse af eget køn, da man vælger at udfører operationerne inden barnet er I stand til at tilkendegive egne ønsker, og derved give sit informerede samtykke, operationerne er irreversible og primært kosmetiske af natur, de er ofte ikke medicinsk nødvendige, og medfører ofte komplikationer, som føleforstyrrelser, og arvæv der strækkes når barnet vokser til, ofte med re-operationer til følge.

Fødselslægens skøn, når det kommer til vurdering af køn, står rent praktisk ikke til at ændre, selv om det teoretisk skulle kunne lade sig gøre at få dette omstødt, er det i praksis stort set umuligt, dette betyder at i de tilfælde hvor den interkønnedes egen køns-opfattelse ikke stemmer overens med det af fødselslægen tildelte køn, vil dette medføre store menneskelige omkostninger, og mange lange og opslidende kampe for medicinsk gyldigt at få ændret sit tildelte køn.
Dette problem kan have vidtrækkende konsekvenser for den enkelte da mange interkønnede ikke er i stand til naturligt at producere en adekvæt mængde kønshormon, mangel af kønshormon kan medføre en lang række sygdomme, eksempelvis osteoperose (Knogleskørhed), Autoimmune sygdomme og hjerte kar sygdomme, det derfor særdeles vigtigt at kønshormoner tilføres medicinsk.

Idet vi i Danmark ikke tillader tilførsel af kønshormon forligneligt med det tildelte køn, og den eneste undtagelse for denne regel er hvis man har diagnosen transseksuel, er den interkønnede der føler sig kønsmæssigt forkert klassificeret, henvist til at lade sig registrere som transkønnet, for ad den vej at prøve at opnå behandling, dette til trods for, at den interkønnede fra start var i besiddelse af kønskarakteristika fra begge køn, og det alene var lægens skøn der gjorde udfaldet.

Hele situationen besværliggøres yderligere af at vi I Danmark følger WHO's diagnosekriterier, hvoraf det fremgår, at diagnosen transseksuel ikke kan tildeles interkønnede, dette medfører i praksis at ofte kastes den interkønnede ud i en lang og sej kamp, for at opnå en behandling der er foreneligt med individets kønsfølelse.
Dertil kommer at vi i Danmark ligger meget højt i statestikken over lande, der aktivt gennem fosterdiagnotik, finder og gennem senaborter vælger interkønnede fostre fra.
Fostre aborteres så sent som i 26. svangerskabsuge, dette på trods af at flere medlemmer af Etisk råd påtaler problematikken i denne praksis, men denne praksis fortsætter ufortrødent, dette til trods for at mange børn der fødes med disse interkøns varianter, er så velfungerende at det at de er interkøn, ofte ikke opdages før en normal pubertet forsinkes eller udebliver, eller når de som voksne viser sig at være infertile, der er således ikke tale om børn med svære fysiske eller mentale handicaps, derfor må man antage, at dette fravalg som udgangspunkt kan bero på, at lægernes information til de vordende forældre er mangelfuld, sammenholdt med det tabu, der hviler over termen interkøn.

Det anslås at ca 1 promille af verdens befolkning er født med en Interkøns variation, der er umiddelbart observerbar ved fødslen, i kraft af ikke entydigt definerbare kønsorganer, dette tal definerer derfor gruppen af børn der er i risiko for at blive udsat for kønskorrigerende operationer.

Antallet af børn i alt der fødes med en Interkøns variation, er ca 1 barn ud af 100.

I 2014 fødtes der i alt 56 870 børn i Danmark, og hvis man ikke tager hensyn til skyggetal i form af senaborter, pga mistanke om interkøn, vil dette betyde, at man må forvente at der blev født ca 568 børn med en interkøns variation i 2014, og ca 56 med en observerbar interkøns variation.

På trods af at der fødes børn med Interkøns variationer i Danmark hvert år, er de Interkønnede alligevel en overset gruppe, dette kan bero på det tabu der opstod i takt med at forældre i mange år rådet til at hemmeligholde sandheden, og end ikke at fortælle barnet selv om, at det blev født interkønnet.
De korrigerende operationer gjorde denne hemmeligholdelse mulig, og over årene er børn vokset op uden at kende sandheden, alt imens de indviede, blev pålagt ikke at tale om det, mange af disse børn har sidenhen på grund af infertilitet eller i forbindelse med andre undersøgelser, fundet frem til sandheden, men når de har søgt tilbage i lægejournaler fra deres barndom, har der oftest ikke været tilgængelig information om eventuelle indgreb foretaget på vedkommende som spæd, det er kommet os for øre, at dette kan bero på at man ofte, strategisk valgte at påføre disse informationer på moders journal.

Denne hemmeligholdelse medførte for disse mennesker den følelse af tabu og skam, der desværre stadig i dag præger de interkønnede, der er derfor et stort behov for at italesætte dette, og for at have en lovgivning på området, der sikrer de interkønnede, en ret til fysisk integritet.

Dette er situationen i Danmark i Dag, og vi kæmper indædt for at få en interkøns politik i Danmark, men kampen er hård og der er så absolut er tale om en minoritetsgruppe med desperat brug for at blive hørt.

Skrevet af Intersex Danmark, udgivet 6/9/2015 5:51:39 PM.

Har denne artikel lært dig noget nyt eller bragt værdi til din verden? Ønsker du at se mere fra killjoy.dk?
Vi indsamler penge til sidens drift på patreon.com/killjoydk, hvor man kan opsætte månedlige donationer helt ned til $1 (ca. 6,5 kr). Hvis hver anden tilbagevendende læser gav $1, havde vi råd til at hyre en professionel journalist på deltid.

Vil du være sikker på at se de nyeste artikler fra killjoy.dk?
Så kan du skrive dig op til vores gratis e-mail service.