Bipolar

Efter morgenmadens strabadser lægger jeg mig. Udmattet.
Jeg bør lave noget.
Har lyst til at lave noget.
Har ikke lyst til noget.
Jeg er træt.
Bør ikke sove mere.
Således visner en dag igen.

Hele verden er bygget allerede.
Der er intet mere at bygge.
Manglerne virker uoverskuelige.
De troløse synker ned i mudderet, stoisk.

Ved natsværmeren, at den flyver mod døden?
Jeg ved, at jeg flyver imod det, som vil brænde mig.
Jeg tror igen, jeg vil blive brændt.
Jeg flyver mod solen med en forventning om undergang.
Er det en spirituel dødsdrift?
Jeg vil se, om jeg kan nå til dem, førend de smelter mine vinger.
Jeg vil ikke lære af fejl, som ikke er begået.
Jeg fortryder, at jeg har ladt mig brænde.
Brænd mig, så jeg lever igen.
Jeg fortryder, at jeg ikke har ladt mig brænde.
Silhouetten af skånet overflade på væggen er beviset for min kortvarige eufori.

Efter en lang og lun dag står jeg i et køligt, mørkt rum og betragter silhouetterne. Jeg står i mit hjem. Det er nat, og udenfor står regnen så tykt, at jeg føler mig som i et undervandshus.
Jeg finder en vis forløsning i at betragte, hvilken usædvanlig situation, jeg står i.
Jeg har aldrig været her før.

Digte af .