Queer Sauna #14 - For voksne


Arrangør
Queer Sauna Cph
Sted
Sjællandsgade Badet, Sjællands Gade , København , Denmark
Starttidspunkt
9. marts 2017 - 18:00
Sluttidspunkt
9. marts 2017 - 21:00
Beskrivelse

Denne måneds Queer Sauna er delt op i et børnefamilie-event (tidligt) og et voksen-event (sent) - du kan se eventet for børne-delen via dette link: https://killjoy.dk/da/Event/queer-sauna-14-for-born

Tre timer med fokus på hygge, kropspositivitet og afslappet samvær. Alle køn og seksualiteter er velkomne, men arrangementerne er først og fremmest tiltænkt personer der ikke føler sig trygge eller tilpas i 'almindelige' to-kønsopdelte rum; fx svømmehaller. Kom alene, med dine venner, dine børn, og/eller partnere. Du bestemmer selv hvor på- eller afklædt du er. Medbragt mad og/eller snacks er velkomment.

Denne aften byder på sauna, saunagus, karbad, brusebad, gratis te og snacks. Desuden byder aftenen på salg af Queer Sauna Kalenderen 2017. De koster 50 kr per styk, eller 2 for 90 kr.

Kl 19:30 er der filmvisning

Desuden vil der være en gør-det-selv frisørsalon, hvor man kan klippe hinandens hår - vi stiller sakse og trimmere til rådighed.

Queer Sauna Cph er vegansk, alkoholfrit og frivilligdrevet. Fotografering er ikke tilladt. Alle indtægter fra døren går til at dække Sjællandsgade Badets driftsomkostninger. Sjællandsgade Badet er ikke niveaufrit, og ikke tilgængeligt for kørestole.

BILLETTER:
Du kan sikre dig en billet på følgende måder:
1. Online via billetlinket (kommer snart).
2. Hvis du ikke kan købe online/ikke har råd, så skriv en facebookbesked til os for at reservere billetter.
3. Overskydende billetter sælges i døren - kom tidligt for at sikre dig billet!
Vi lukker max 45 personer ind i alt for at undgå at det bliver proppet.
PRIS: 60 til 120 kroner - betal hvad du kan. Børn er gratis og kræver ikke billet.
DØRENE ER ÅBNE mellem kl 18:00 og 19:30 - dvs man skal ankomme inden kl 19:30, også selvom man har købt billet i forvejen. Send os en besked i forvejen hvis du ved at du kommer senere end kl 19:30.

Tilbage