Om SlutWalk Copenhagen

Slutwalk er en transnational bevægelse der kalder på enden af voldtaegtskultur. Bevægelsen startede i Toronto, Canada, efter en politiofficer havde udtalt sig, at kvinder burde undgå at gå klædt som ”sluts” hvis de ikke ville voldtages.

SlutWalk er af gruppen bag optoget tænkt som en fejring; af selvbestemmelse, seksualitet, ejerskab over eget udtryk og gensidig respekt. At kalde nogen for en ’slut’, en ’skank’ eller en ’billig luder’ er at udstøde dem fra fællesskabet, og i værste fald kan disse udtryk bruges til at retfærdiggøre voldtægt. SlutWalk udfordrer ideen om at et menneske kan være “billigt” - at jo flere blowjobs man har givet, jo flere man har haft samkvem med, jo mindre står der på kontoen. Denne prissætning af den menneskelige seksualitet er usmagelig, upassende og ikke tilsvarende til et moderne samfund der, på ydersiden, opfordrer til inklusivitet og accept.

SlutWalk Copenhagen er en flad gruppering, hvor alle kan deltage uanset erfaring eller hvor meget tid man kan bruge på det. Vi løfter sagen i flok, for sammen står vi stærkere. Hold øje med vores eventkalender, hvor du kan få mere at vide om intromøder, warm-up arrangementer og ikke mindst selve walken, når den går ned.

SlutWalk Copenhagen

Eventorganisation

Vi tager ordet “slut” tilbage! Gå med i SlutWalk og giv en glimmerindsmurt fuckfinger til victimblaming, slutshaming og sexistisk dobbeltmoral