Kvindernes Internationale Kampdag er for mig altid lidt en blandet fornøjelse. Jeg ender hvert år med at glæde mig rigtigt meget, og får altid en kæmpe ubehagelig oplevelse på dagen. I år tog jeg med til en demonstration, hvor der var meget snak om uligestilling på løn, seksuelle overgreb og grænseoverskride oplevelser i nattelivet. Talerne blev meget knyttet op på vendinger som "det er også for dårligt, at hvis man er født som pige, skal man finde sig i at få 15% mindre i løn", og "at man skal finde sig i at blive behandlet som objekt, hvis man er født med en livmoder".

Jeg er ikke selv født med en livmoder, og har haft det rigtigt skidt i de første 20 år af mit liv, hvor samfundet mere eller mindre tvang mig til at være dreng. Men det har ikke forhindret mig i at blive udsat for både chikane og seksuelle overgreb. Og pga min trans-status er jeg [...]

Læs Videre

Klokken er 9.50 på Hovedbanegården, og jeg sidder og drikker filterkaffe på Starbucks, fordi jeg er kommet en time for tidligt til det tog til Aalborg, som jeg skulle tage med nogle kammerater den dag.

Julia Serano er midt i en pointe om usynliggørelse af transkvinder. Serano er forfatteren til den bog, jeg sidder og læser.

Men noget i min øjenkrog hiver mig væk fra bogen. Eller også kigger jeg bare op som jeg plejer at gøre engang imellem, når jeg lige skal tygge på det, jeg læser. Det er en person, som kommer ind i caféen og går direkte til disken. Med goth støvler og en trenchcoat, der gør dem svær at ignorere. Måske er det confirmation bias, men jeg synes jeg ser, hvad normie-delen af min hjerne ville identificere som en kvinde, der bestiller ved disken med en stemme lidt dybere end de andre kvinder til stede.

Jeg ved godt, at det ikke er alle kvinder, [...]

Læs Videre