F-gruppen

F-gruppen arbejder med emner inden for Feminisme, vi formidler os igennem forskellige medier, som tekster, podcasts, billeder, video og meget andet. 


Hverdags transfobi #2 Når man bliver kvalt i tolerance

som transperson oplever man ofte, at støde ind i de der typer mennesker, som insiterer på at de skal vise sig som tolerante og progressive, og selv om de er velmenende og prøver at være søde og åbne, ender som regel med at være nedladende, umyndiggørende, stødende, chikanerende og bare skide irriterende.
Jaja... De mennesker der gør de her ting mener det jo godt, men de ender alligevel med at jokke gelvaldigt i spinaten, og gøre skade selvom det ikke var intentionen.
Det ødelægger vores dag/aften når vi hele tiden skal konfronteres med vores kønsidentitet, vi føler os mindre værd når vi hele tiden åbenbart skal have godkendt vores tilstedeværelse, vi bliver umyndiggjorte når alle hele tiden skal gøre sig kloge på vores sundhed, og det er ydmygende når folk lige synes at de skal kommentere og rette på vores udseende.

Kommer vores privatliv egentlig overhovedet dig ved?
Du har sikkkert en masse spørgsmål, omkring vores underliv, sexliv, familieliv, transition, operationer og alt muligt andet, som du sikkert gerne vil vide, eller have tilfredsstillet din undren over. Men for det første, tænk lige over om det du vil have svar på, overhovedet rager dig, og om du overhovedet selv vil svare på de spørgsmål du stiller, for hvad kommer det egentlig dig ved i sidste ende.

Kend din besøgstid!
Et er hvad du spørger om, noget andet er hvornår du opsøger os, der findes det rigtige tidspunkt at gøre det på, og så findes der de forkerte tidspunkter at gøre det på.
Jeg kan starte med at afsløre at de fleste tidspunkter er super dårlige og upassende, og ja når du møder os i byen, på en bar eller til en fest, er det også et dårligt tidspunkt, for som regel vil vi nok bare gerne have en hyggelig aften, uden at skulle konfronteres med vores kønsidentitet.
Det rigtige tidspunkt er når man har aftalt det, eller når der er givet samtykke til at snakke om de ting det indebærer at være transkønnet og i transition.
Det er okay at spørge om vi gider at snakke om det, men respekter når der bliver sagt nej.
Vi gider desuden heller ikke høre på dine holdninger til os, vi ved godt at folk har holdninger til os, det er noget vi skal høre på og leve med hver dag, og vi har ikke brug for at høre på dine holdninger også

Hvornår er du pludselig blevet ekspert?
En anden ting man ofte støder ind i, er cis-personer der skal kloge sig på vores sundhed, velvære og helbred, de er ligepludselig blevet eksperter på området, og kan nu fortælle os at det er farligt at tage hormoner, og at blive opereret, og at vi lever livet farligt.
Ja altså det er nok ikke helt ufarligt, at gå igennem hormon behandling eller at blive opereret, det er langt de fleste af os, også godt klar over. Mange af os bruger rigtig mange timer på at nørde medicin, og på at researche i de ting vi går igennem, så vi selv kan følge med i hvad der sker med vores kroppe. Så hvis der er nogen der har styr de her ting, så er det sgu nok os selv.
Så med mindre du er uddannet inden for området, eller er vores behandler, skal du nok ikke regne med at vi gider at høre på dig og dine belærende kommentarer.

Hvis vi vil have din hjælp, skal vi  nok selv spørge.
Når man er ude blandt folk, sker det ofte at nogen lige skal hen, og rette på ens udseende, eller belære en om hvordan man skal klæde sig og udtrykke sig.
Mange af os bruger meget lang tid på at finde det rigtige udtryk der passer til os, samt finde ud af hvad der klæder os bedst, og hvordan vi føler os bedst tilpas, vi har ikke brug for at folk kommer rendende og skal fortælle hvordan vi skal udtrykke os, klæde os, give os lektioner i at tage make-up på eller andet, det føles som regel super nedladende, umyndiggørende og ubehageligt, at blive rettet på og belært i fuld offentlighed, og vi gider desuden nok heller ikke at bruge vores dag / aften ude, på at høre på en eller anden selverklæret mode ekspert. 
Så hvis ikke der er blevet spurgt efter din hjælp eller din mening, betyder det nok bare at du skal blande dig uden om.


Til slut
Du ved ikke om vi vil have din tolerance og åbenhed, så hvad med at lade være med at spilde din og vores tid med det, hvis du ønsker at støtte op om transrettigheder, er det nemmeste bare at behandle os ordeligt og respektere os som mennesker.
De fleste af os prøver bare at leve et normalt liv og øsnker at blive behandlet ordenligt og respekteret i samfundet, hvilket er lidt svært når vi hele tiden skal konfronteres med at vi ikke passer ind i normen, eller når folk tror at de har ret til at blande sig i vores privatliv.
Du vil nok heller ikke selv bryde dig om at blive behandlet sådan, så hvad får dig til at tro at vi bryder os om det.

Seneste indlæg:

Få opdateringer fra denne blog