Det kan være du for første gang i denne uge er stødt på begrebet ‘Incel’ og har undret dig over, hvad det er. Incel er en forkortelse af ‘involuntary celibate’, altså ufrivillig cølibat og er en betegnelse nogle grupper af mænd der gerne vil have, men ikke *kan* få sex bruger om sig selv.

I tirsdags kørte en mand ved navn Alek Minassian en varevogn ind i en gruppe mennesker i Toronto, dræbte ti og sårede 15. Inden angrebet, skrev han på Facebook:

"Private (Recruit) Minassian Infantry 00010, wishing to speak to Sgt. 4chan please. C23249161. The Incel Rebellion has already begun! We will overthrow all the Chads and Stacys! All hail the Supreme Gentleman Elliot Rodger!"

Minassians udråb om en 'Incel rebellion'  har fået mainstreammedier til at flyde over med artikler om hvad incels er, heriblandt BBC, New York Times og vores hjemlige DR, ligesom flere medier har lavet portrætter af Elliot Rodger, Alta-Vista morderen, som Minassian hyldede i sin afskedssalut.
Minassians besked kan virke som kode, og det er fordi den ikke er til os; den er tiltængt hans kammerater i det oprør, han så sig selv som en del af; de vragede, ufrivilligt cølibate mænds oprør mod de mænd, der får sex (Chads) og de kvinder, der vrager incels (Stacys). Det militære sprog er ikke tilfældigt. Det er hyldesten til Elliot Rodger heller ikke; Rodger dyrkes som en helt i de voksende online fællesskaber, hvor Incels mødes og organiserer sig.

For os der med stigende uro har holdt øje med incel fællesskaberne i årevis, er begrebet desværre ikke nyt. Vi vil derfor gerne opfordre til, at man forstår to ting omkring Toronto begivenheden og Incels:

• Incel fællesskabet er en del af et større netværk af online fællesskaber, der radikaliserer mænd til at hade kvinder: Incels, PUAs, MRAs, meninists, MGTOWs, Red pill’ers er alle undergrupper i den såkaldte ‘manosfære’. Incels er en af de mest radikale og voldsparate grupper i manosfæren, men mange af de andre grupper har også reel politisk og kulturel indflydelse.
• Holdningerne der tilkendegives i manosfæren er ikke opstået i et vakuum: Mange af dem deles af mainstream debattører og gengives ukritisk i mainstream-medier.

Det er bekymrende, hvor lidt den form for radikalisering som Minassians angreb er et resultat af, bliver taget alvorligt. Men måske er det netop fordi hans holdninger i virkeligheden er så indgroede i vores samfund, at vi er totalt blinde for den. Det er lettere at forholde sig til islamisk radikalisering. Men tag ikke fejl: Toronto var et misogynt terrorangreb.

Hvordan bliver man incel?

Incel er en forkortelse for ‘involuntary celibate’ og blev oprindeligt opfundet af en queer kvinde ved navn Alana for at beskrive den frustrerende oplevelse af ikke at kunne finde seksuelle partnere til langt op i 20’erne. En Incel er altså en person der gerne vil have sex, men ikke kan få det. Alana beskriver selv at hun følte, at hendes sociale akavethed, udseende og manglende forståelse for ‘scorespillet’ var grunden til, at hun forblev jomfru til langt op i 20’erne, og at hun derfor gerne ville starte et community for folk der kunne dele lignende oplevelser.

Efterhånden blev begrebet approprieret af online grupper i manosfæren - en samlende betegnelse for de online fællesskaber der fokuserer på mænd og maskulinitet og er i opposition til feminisme. Og herfra blev det giftigere. Incel gik fra at være en måde at tale om en oplevelse, til at være en identitet og en form for ideologisk fællesskab. Et ideologisk fællesskab, som vi kan se gør mænd til kvindehadere, der i yderste konsekvens er voldsparate.

En rejse ind i incel-land, starter ofte sådan her:

1. En ung, heteroseksuel mand kan ikke score den pige han eftertragter og det gør ondt.
2. Han opdager, at nogle mennesker, især konventionelt attraktive mennesker har det lettere. Velmenende råd om at “Der er en pige derude til dig også” lyder mere som en hån.

Så langt så godt - Vi har alle været der. Romantisk afvisning gør ondt, og det er hårdt at finde ud af at kærlighed og dating ikke nødvendigvis er retfærdigt. Især når man lever i en kultur der glorificerer dem, der har held på det romantiske og seksuelle område. Hvis man har en internetforbindelse, er det dog nu, modsat før i tiden, muligt at blive lokket ind i manosfæren, hvor særligt to undergrupper har svarene på dit problem med romantisk og seksuel afvisning:

1. Du kan lytte til Pick Up Artisterne og blive mere kynisk og se det som et spil, man skal lære at snyde i. Betal nogle selvhjælpsguruer for at lære dig teknikker som negging eller sexual dialing og se om det virker.
2. Hvis det ikke virker, kan du forene dig med de andre ufriviligt cølibate, f.eks. på incel.me, og opnå en bitter nihilistisk erkendelse af, at dit ufrivillige cølibat skyldes kvinders overfladiskhed og andre, succesfulde mænd.

Her vil du finde ind i et rigt fællesskab af konspirationsteorier, der får flat-earthers til at blegne, bittert kvindehad, outrerede teorier om, at det at fraholde mænd sex er “omvendt voldtægt”, forslag om kvindelig sex-værnepligt, og et helt nyt begrebssæt om Tracys, Chads, roasties og hypergami. Se vores handy ordbog for det fulde overblik her. Vi advarer: Det er både absurd og skræmmende!

Sex er en rettighed, cølibat er undertrykkelse

Selvom en samling mænd der sidder foran deres computer og brokker sig over at de ikke får sex  kan være svær at forstå ved første øjekast, er det vigtig at huske at: Deres logik giver rigtig meget mening for mange unge mænd.

Incel fællesskabet har succesfuldt politiseret det seksuelle område, og taler lige ind i den frustration og ydmygelse der er forbundet med at være socialt akavet, ikke at være konventionelt attraktivt eller at blive romantisk og seksuelt afvist.

Hvis man taler seksuel tilfredsstillelse og opmærksomhed op som en rettighed i stedet for som privilegie, går dit problem fra at være individuelt, til at være kollektivt. Det går fra at være en sørgelig, oplevet uretfærdighed til at være en strukturel undertrykkelse - en social uretfærdighed på linje med menneskerettighedskrænkelser, som man kan mobilisere folk om at få ændret!

Inden Elliot Rodger gik ud og og dræbte seks mennesker og sårede 14 i 2014, postede han videoen ‘retribution’ på Facebook, hvor han forklarede, hvorfor han begik drab (fuld udskrift her).

“You girls have never been attracted to me. I don’t know why you girls aren’t attracted to me, but I will punish you all for it. It’s an injustice, a crime, because I don’t know what you don’t see in me. I’m the perfect guy. And yet you throw yourselves at all these obnoxious men, instead of me, the supreme gentleman. I will punish all of you for it.”

Retribution, Elliot Rodger

Rodgers beskriver det som et ‘forbrydelse’ at kvinder ikke er interesserede i ham. Netop denne tro på, at seksuel og romantisk opmærksomhed er en rettighed, er kernen i Incel-tankegangen.

Tag den røde pille...

En anden grundlæggende præmis er den konspiratoriske tankegang omkring ligestilling der hersker, ikke bare blandt incels, men i hele manosfæren. ‘Den røde pille’ er et begreb der opereres med mange steder, blandt andet i det famøse Reddit Board /r/TheRedPill/., hvor der diskuteres ‘seksuelle strategier i en kultur der mangler positiv identitet for mænd”. Den røde pille er en reference til scenen i filmen The Matrix, hvor Morfeus tilbyder Neo en rød og en blå pille

“After this, there is no turning back. You take the blue pill—the story ends, you wake up in your bed and believe whatever you want to believe. You take the red pill—you stay in Wonderland, and I show you how deep the rabbit hole goes. Remember: all I'm offering is the truth.”

Hvis du vælger den røde pille, indser du at ligestillingen er gået amok, og at (hvide) mænd er dem, der i virkeligheden undertrykkes af kvinder og minoriteters krav om rettigheder. Ligestilling forstås som et nulsumsspil; rettigheder fra kvinder er rettigheder taget fra mænd. Rettigheder til minoriteter er rettigheder fra majoriteten.

Et andet fællestræk ved incels er, at løsningen på deres problem; manglende tiltrækningskraft hos kvinder; ikke skal løses gennem ændret adfærd eller større empati med kvinder. Det løses konsekvent ved en dehumanisering og tingsliggørelse af deres begærs mål. Hvis man påpeger det misforhold, bliver man betragtet som en del af sammensværgelsen; så er man en Feminazi, SJW (Social Justice Warrior) eller en Cuck.

Incel bevægelsen vokser, fordi ideerne giver nogle simple forklaringsmønstre på nogle komplekse problemer, og lige nu jubler de på Incels.me over den opmærksom Torronto-terrorhandlingen har givet dem. Det er meget let at gøre grin med dem, hvilket et væld af grupper på sociale medier også er dedikeret til, men det gør kun problemet værre: De der har meldt sig under Incel-fanerne føler allerede, at samfundet synes de er en joke, har udstødt dem og afvist dem, og at deres voldelige reaktion er berettiget, en passende reaktion.

Forfejlede forførelsesteknikker

Inden han gik ud og begik massedrab - forsøgte Rodger at skaffe sig af med den i amerikansk collegekultur så ydmygende jomfru-status ved at kaste sig ud i det såkaldte ‘seduction community’ ved at blive en Pick Up Artist (PUA). PUA er en anden manosfære art, der samles om at lære forskellige teknikker til at forføre kvinder, som de lærer af diverse selvhjælpsguruer og celebrity Pick-up-Artists som Neill Strauss, forfatter af den berømte bog The Game, Roosh Valizadeh der skriver guidebøger som “Bang Brazil” og “Bang Iceland”, og Erik von Markovik, der har beriget verden med scoreteknikker som ‘negging’; kunsten at underminere kvinders selvtillid med subtile negative bemærkninger om hendes udseende, så hun skulle være mere tilbøjelig til at reagere på dine tilnærmelser.

Elliot Rodger havde ikke succes med teknikkerne, og kom efterfølgende med i et online fællesskabe der hedder PUAhate - nu ændret til sluthate - hvor mænd der er skuffede over manglende succes med PUA teknikkerne både raser imod mænd, men især de overfladiske kvinder, der vil lade sig erobre af ‘dårlige mænd’.

Forførelsescommunitiet og deres logik om, at alle kvinder kan nedlægges med den rette teknik, virker som en ekstra ydmygelse på de mænd, for hvem de påståede skudsikre teknikker fejler. Vreden rettes til dels mod “succesfulde mænd”; Chads i Incel sprog, men vreden rettes især mod kvinderne, som kritiseres for at have manglende dømmekraft, eller være ondskabsfulde og overfladiske og ubegavede. Incels’ene selv, derimod er ‘nice guy’s og ‘Gentlemen’.

PUAs og Incels viser to sider af det samme problem: Idéen om at sex med kvinder både er en form for rettighed og samtidig en nødvendighed for at få anseelse som mand. PUAs sælger en idé om at dette kan opnås med tricks og teknikker - Når det ikke virker, står Incel fællesskaberne klar til at tage imod de skuffede mænd og radikaliseringen til ekstrem misogyni er i gang.

“GIV DEM NU BARE NOGET SEX”

Men er ideen om seksuel berettigelse kun én, der eksisterer på den misogyne yderfløj af internettet? Desværre ikke. Dagen efter Minassians angreb, er der en der skriver sådan her på Facebook:

Statusopdateringen er ikke enkeltstående, og er desværre en ret udbredt logik. Roosh V, som vi nævnte tidligere, postede følgende Tweet og skyldte basically skylden på medierne for Alek Minnasian’s handlinger:

Hvis bare Minassian havde gået i seng med et par ‘sluts’, forstås, havde han ikke slået noget ihjel. Logikken er her fuldstændig den samme som Incel’s: Sex er noget man fortjener, et grundbehov. Vold som reaktion på ikke at få opfyldt denne rettighed er forståeligt. Hvis nogen havde gidet at give Minassian et blowjob, var det ikke sket.

Det er ikke en logik, der er fremmed herhjemme. Da #metoo debatten gik højest, og Peter Aalbæk var på sin symbolske suspension fra Zentropa, udtalte han, at der snart ville komme et angreb på kvinder a la Breivik. Mænd var simpelthen blevet for pressede, forstås. Man må regne med, at vold bliver et resultat.

Eller Rasmus Nøhr, der i kølvandet på #metoo gik i kødet på journalist Camilla Stockman, fordi hun ikke lagde mærke til ham i gymnasiet. Hun var simpelthen for overfladisk til at se hans kiksede selv, og det skulle hun udstilles for - sådan ca. 20 år senere.

Vi gætter på at Jens Christian Grønkjær, Aalbæk, Lasse Rimmer, Christian Tafdrup eller en af vores hjemlige MRAs der endnu ikke er kommet ud af skabet, i de nærmeste dage vil gøre sig bemærket ved at udtrykke forståelse for Minassians frustration over “det feministiske overherredømme”, og at det her jo var, hvad vi måtte vente, når vi nu insisterer på at undertrykke mænds natur med al den ligestilling.

Du vil se folk falde over sig selv for at kalde Incel undermennesker og afvigere, og Rodger og Minassian psykisk syge, for på den måde at isolere fænomenet.

Men faktum er, at deres grundholdninger bakkes op af mainstream-medier, debattører og indflydelsesrige mennesker med en platform. Kort opsummeret her, det kan være du kan genkende dem?

• “Køn er en essentiel, biologisk realitet og mænd og kvinder er grundlæggende forskellige. F.eks. Er kvinder bedre til omsorgsarbejde, og mænd er bedre til at tænke rationelt.”
• "Vi har ligestilling. Alle der kalder sig feminister og arbejder for ligestilling er ude på at undertrykke mænd eller undergrave naturens orden.”
• “Mænd har en udfarende seksualitet, de ikke kan kontrollere. Det er kvindes ansvar at stile appettitten/forsvare sig imod den, alt efter om vi taler om parforhold eller seksuelle overgreb.”

Lyder det bekendt? Det er ikke så mærkeligt. Der sidder en minister i vores regering, der har skrevet en anklage mod kvinder, der kunne lyde som det var plukket fra et incel-notat. Vi har Foreningen Fars online fora, hvor der deles manualer med instruktioner til at chikanere deres ekskoner, og gives støtte til voldelige fædre uden omtanke, fordi støtte af manden i en konfliktramt skilsmisse er en principsag: Enhver kvinde der får forældremyndigheden, uanset sagens natur, betragtes som et tab i ligestillingens nulsumsspil.

Af samme grund råbes der ‘HVAD MED MÆNDENE’ hver gang vi prøver at tale om det ret udbredte problem med vold mod kvinder, vi har her i landet. Der var et uironisk panel af tre anti-feministiske mænd, der fik lov til at sidde og gøre status #metoo på vores største public service kanal. Det her en en populær dansk youtubevideo hvor de synger om ‘altid at komme i friendzone’, lytter mit 2. klasse barn til i skolegården.

På tide at tage manosfæren alvorligt

Som vi kan se på sager som Elliot Rodger og Alek Minassian findes misogyn terror: Politisk motiverede handlinger motiveret af had mod en bestemt befolkningsgruppe. Alligevel er problemet ikke noget der tales om på et større politisk plan.

Det er muligt at afradikalisere incels og andre, der er blevet kvindehadere af at lukke sig inde i manosfæren. Og nej, løsningen er ikke at presse kvinder til at gå i seng med dem. Fordi problemet kommer fra en grundlæggende negativ indstilling til kvinder, som man ikke løser med at gå med på den grundlæggende logik at vi er objekter, der skylder mænd at være seksuelt tilgængelige for dem.

Det er på tide, at misogyn radikalisering bliver taget ligeså alvorligt som andre former for hadfællesskaber. Men det kræver selvfølgelig, at vores magthavere siger fra overfor præmisserne om at vi skulle have ligestilling allerede, og feminister burde slappe af. Det kræver også, at vi som samfund begynder at se vold mod kvinder som en hadforbrydelse, og ikke bare noget den enkelte kvinde skal betragte som et vilkår for sin eksistens.