Killjoy's udviklerblog

Killjoy.dk behind the scenes


E-mail Notifikationer

Killjoy.dk har fået sit eget indbyggede mailsystem. I dag rulles E-mail notifikationer ud, så man nu kan skrive sin e-mail adresse op til et gratis abonnement på individuelle kategorier og blogs, så man får en opdatering på mail så snart en ny artikel kommer op på sitet.

Hidtil har det kun været muligt at abonnere på e-mails via det efterhånden mange år gamle Feedburner, hvilket har været en blandet oplevelse for både mig som udvikler og de 15 abonnenter, der bruger servicen pt. Ved at have et system til det indbygget i hjemmesidens software i stedet er det nu blevet muligt at gøre e-mails'ene pænere, mere informative og øjeblikkelige i stedet for at man få dem midt om natten en dag efter en artikel kommer ud.

Sådan plejede mails at se ud:

Sådan ser de ud nu - indtil jeg finder på noget mere lækkert - men allerede en betragtelig forbedring:

Jeg har i forbindelse med udrulningen også udviklet et kontrolpanel, så man kan slå individuelle kategorier til og fra. Check det ud.

Hvis du også ønsker at få e-mail notifikationer, når der er nyt indhold i dine favorit-kategorier eller blogs på killjoy.dk, kan du skrive dig op via tilmeldingsformularen i bunden af alle artikler på killjoy.dk (bare scroll ned og se).

De som allerede har abonneret via Feedburner vil blive migreret automatisk til det nye system og modtage en velkomst-email snart.

Husk at checke jeres spam-mapper for aktiveringsmails. Det kan være nødvendigt at tilføje killjoy.dk som troværdig afsender på nogle email-tjenester, da det ikke er alle steder der stoler på nye afsendere af automatisk e-mail med det samme.

Hvis nogen oplever problemer med systemet må I gerne skrive til mig på laura@radbonobos.org.

Godt Nytår. :-)

Artikel, illustration & service-udvikling af Laura

Seneste indlæg:

Få opdateringer fra denne blog