Diskrimination og ulighed i det transnationale adoptionssystem


Arrangør
Talk Town,
ADOPTIONSPOLITISK FORUM
Sted
Københavns Hovedbibliotek, Salonen, Krystalgade , København , Danmark
Starttidspunkt
18. maj 2017 - 19:30
Sluttidspunkt
18. maj 2017 - 21:00
Beskrivelse

Adoptionspolitisk Forum er en forening dannet i 2014 af voksne transnationalt adopterede. Foreningen har som formål at nuancere adoptionsdebatten ved bl.a. at fokusere på børns og førstefamiliers rettigheder og derigennem medvirke til at ændre adoptionsstrukturen i Danmark.

Transnational adoption bygger på forestillingen om, at man redder personer fra en kummerlig skæbne ved at fjerne dem fra deres oprindelige omgivelser og giver dem en ny tilværelse i Danmark. Denne forestilling opretholdes af en række myter om levevilkår i hhv. det globale syd og det globale nord og tjener til at legitimere adoptionstanken moralsk og legalt.

Den herskende adoptionspraksis, som den finder sted i dag, bliver således opretholdt gennem en global ulighed, der lader hånt om børns og førstefamiliers internationale rettigheder.
Adoptionspolitisk Forum stiller i sin præsentation skarpt på strukturerne i det transnationale adoptionssystem og på adopteredes forhold i dag.

Yong Sun Gullach, forkvinde i Adoptionspolitisk Forum, præsenterer adoptionens historie og gennemgår nogle af de myter og fordrejede fakta, som adoptionstanken bygger på.
Kim Witthoff, bestyrelsesmedlem i Adoptionspolitisk Forum, vil i sit oplæg vise eksempler på, hvordan transnational adoption italesættes i pressen og den offentlige debat samt diskutere forholdene for voksne adopterede.

Præsentationen vil fungere som oplæg til debat, hvor det vil være muligt at stille spørgsmål til oplægsholderne.

Tilbage