Repræsentation

Min stemme er lille
og hæs
og forvrængt
og ikke maskulin nok
og overdøvet
og forvirrende
og ikke feminin nok
og ikke min
og forfalsket
og efterlignet
og stjålet.
Men det går langsomt.
Og pludseligt! Meget hurtigt!
Ny stemme søges.

Alting svæver.
Der mangler rammer.
Mit hjem er væk, og min ven er spærret inde.
Det var okay i foregårs, og nu træder jeg vande.
Der ligger en nøgle et sted bagved og et sted under papkasserne
som kan få papkasserne til at forsvinde.
Jeg har brug for et sted at gå i land.
Jeg har brug for at være alene, men jeg er allerede ensom.
Med skyldfølelsen, som de siger, jeg ikke behøver at føle.
Jeg har brug for mere tid, så jeg kan lave mere tid.
Og de kan ikke se på mig, at jeg har brug for at græde, så jeg lader være.
Jeg vil gerne sige undskyld.
Jeg savner min ven, der er langt væk i nord.
Jeg savner min ven, der er spærret inde.
Jeg savner min ven, der er langt væk i syd.
Jeg savner en ro, men jeg må støje for at få den.
Og livet er spændene og afhængighedsdannende og fyldt til randen og flyder over.
Min seng er begravet under papkasserne.
Og jeg træder stadigvæk vande.

Hvem er vi?
Hvem er de?
Er jeg vi?
Er de mine?
Jeg er måske vi, jeg er måske de, jeg er måske os, jeg er måske mig.
Det er koldt indenfor.

Digte af Mellow.