Killjoy er en platform for kritiske unge queers og enhver, der ikke føler sine behov repræsenteret i homo- og transliberalistiske foreninger.
Har du skrevet, tegnet, klippe-klistret, fotograferet, optaget eller på anden måde kreeret noget, du har lyst til at dele på killjoy's platform, håber vi
at du vil sende det til os og lade os hjælpe med at sprede dit budskab.
Killjoy er censoreret for antagonisme overfor de marginaliserede grupper, redaktørerne kender til. Indsendelser vil som udgangspunkt blive taget meget positivt imod, så længe de ikke indeholder overlagte angreb mod udsatte grupper eller personer.
Dine personlige betragtninger og følelser er meget velkomne. Her findes der ikke nogen objektivitets-kriterier. Alt er som udgangspunkt lige subjektivt her.
Artikler i disse samlinger anses som udgivet på vejne af killjoy.dk selv, og kvalitetskontrolleres af Killjoy Redaktionen. Det forventes derfor, at artikler til disse samlinger er mere gennemarbejdede, og redaktører stilles i udgangspunktet til rådighed for at løfte niveauet på indsendte artikler. Artikler indsendt til disse samlinger bør have relevans for killjoy.dk's alminelige læserskare, og vi anbefaler således meget personlige indlæg at gå til f.eks. personlige blogs i stedet.
I udgangspunktet ønsker killjoy.dk ikke at blive brugt til akademisk voyeurisme eller yde nogen former for støtte dertil. Derfor må redaktionen for disse samlinger efter vurdering censorere kildehenvisninger til voyeuristisk materiale eller publikationer med en historie for samme, skulle disse henvisninger vurderes som ikke kritiske nok overfor materialets voyeuristiske normsæt. Kildehenvisninger til akademiske tekster er i øvrigt velsete, og vi formoder kun at hovedsageligt folk der beskæftiger sig med kønsstudier, queerstudier, transstudier, sociologi, antropologi eller lignende behøver at bekymre sig om denne regel.
For forsideredaktionerne har vi også særligt høje krav til saglighed for modsvar - altså debatindlæg, der adresserer et andet debatindlæg på siden - dette er af hensyn til, at debattører på siden skal føle sig i gode hænder, og håndhæves typisk ved at redaktører skal foreslå ændringer til evt. tekst, der er tvetydig omkring eller fremstiller en anden debattørs udtalelser i en uklar kontekst.
Blogs har er i princippet kun underlagt de redaktionelle kvalitetskrav, som ejere eller ansvarshavende for bloggen sætter. Vil du udgive en tekst via din personlige blog, behøver du derfor ikke at få den sat til redaktion, og den vil heller ikke risikere censur i forhold til killjoy.dk's politiske missioner. Dog er antagonisme overfor marginaliserede grupper fortsat strengt forbudt alle stedet på killjoy.dk, og vi forventer en sober og konstruktiv tone, hvorfor Killjoy Redaktionen kan sætte ind overfor blogs, der afholder oppression olympics, spreder konspirationsteorier eller indeholder overdrevet brug af logiske fejlslutninger.
Indhold på organiseringers infosider er i udgangspunktet underlagt samme regler som personlige blogs. Derudover stilles en række krav til organiseringer, der ønsker at blive huset hos killjoy.dk. Meget frivilligt arbejde går til at promovere og stille værktøjer til rådighed for organiseringer på killjoy.dk, og derfor bør de i højere grad end bloggere og debattører have værdisæt i overensstemmelse med vores fælles værdier:
Send materiale, anmodning om at få en blog eller registrere en organisering, tips og spørgsmål til
killjoy.dk's facebookside eller til Laura Tams på
zunavi@gmail.com.