København Demonstration: Stop milliardnedskæringer på uddannelse og SU


Arrangør
Uddannelsesalliancen
Sted
TBA , Aalborg, København, Odense, Århus , Danmark
Starttidspunkt
13. oktober 2016 - 16:00
Sluttidspunkt
13. oktober 2016 - 18:00
Beskrivelse

Venstre foreslog sidste år at skære 8,7 mia. på vores uddannelser. Milliardnedskæringerne blev vedtaget for år 2016, og har allerede betydet store kvalitetsforringelser i hele uddannelsessystemet og fyringsrunder blandt undervisere. Politikerne burde have højere ambitioner for kvaliteten i vores uddannelser end det.

Finansloven skal forhandles igen i år, og der er for 2017 også lagt op til store nedskæringer. Derudover foreslår Venstre at skære yderligere ned i deres 2025-plan, nemlig på SU'en. I Uddannelsesalliancen gik vi sidste år sammen på tværs af en bred række organisationer for at sige fra over for nedskæringerne.

Uddannelsesalliancen kæmper for tre mål:
- Stop milliardnedskæringer på uddannelse
- Hæv kvaliteten
- Bevar SU'en

Nedskæringerne var ikke en god idé sidste år, og det er de heller ikke i år! I Uddannelsesalliancen vil vi nemlig være ambitiøse på vores uddannelsessystems vegne, og det bør Venstre også være - det kræver, at man prioriterer midlerne til det!

Hvis du også synes, milliardnedskæringer på uddannelse er hamrende uambitiøst, så hiv fat i dine venner, studiekammerater og familiemedlemmer og tag med til demonstration d. 13. oktober i Aalborg, København, Odense eller Århus!

Sammen siger vi STOP MILLIARDNEDSKÆRINGER PÅ UDDANNELSE!

Tilbage