Årets laks er rådden

I lørdags løb den årlige Pride parade af stablen i København. I den forbindelse uddelte LGBT Danmark deres årlige pris »Årets Laks«, som er en pris, der gives til

»...en person, organisation eller andre, som svømmer mod strømmen. For at komme i betragtning skal man gøre en forskel for at bringe verden et bedre sted he« (Kilde: lgbt.dk).

I år gik prisen til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg (og dermed alle de partier, der sidder i dette udvalg), fordi de har besluttet at flytte diagnosen »transsexualisme« fra listen over psykiatriske diagnoser pr. 1. Januar 2017.

Læs udtalelsen »Årets laks går til« hos LGBT Danmark.

Flytning af diagnose ændrer ikke på behandling

Vi, Transpolitisk Forum, synes det er problematisk, at dette udvalg er blevet tildelt prisen af flere årsager, og det har givet anledning til, at vi har stillet os selv følgende spørgsmål: Hvad er sådan en pris et symbol for? Hvilken betydning har den? Og hvem er prisen til for?

Vi er selvfølgelig glade for, at diagnosen bliver fjernet fra listen over psykiatriske diagnoser og ser også dette som et skridt i den rigtige retning for rettigheder for transpersoner inden for det danske sundhedssystem.

Men en flytning af diagnosen ændrer i sig selv ikke på den behandling vi lige nu har adgang til i det danske sundhedssystem. En behandling, der er grænseoverskridende, ydmygende og umyndiggørende, og som er blevet massivt kritiseret i mange år, og særligt inden for det sidste halve år.

Læs kommentaren »Transkønnede bliver stadig diskrimineret« (Berlingske)

Se artiklen »Danish Minister Of Health To Push For De-Psychiatrization Of Transgender Persons«

Som situationen ser ud nu, bliver vi stadig behandlet hos Sexologisk Klinik (som ligger inden for psykiatrien) og  dermed ud fra et perspektiv om, at vi er psykisk udfordrede.

Dette kan bl.a. ses i den fortsat lange psykiatriske udredning der foregår. Sexologisk Klinik udtaler sig skriftligt til Berlingske, om hvorvidt behandlingen for transpersoner bliver ændret, som følge af at »transsexualisme« vil blive fjernet som psykisk sygdom, at: »Denne politiske beslutning giver ikke anledning til ændringer fra vores side. Vi følger Sundhedsstyrelsens vejledning og de udmeldinger, der kommer fra dem«. (Holst, H.K. Berlingske, 14. juni 2016)

Sundhedsstyrelsen er i skrivende stund ved at revidere denne vejledning, og udtalelsen fra Sexologisk Klinik viser altså, at flytningen af diagnosen i sig selv ingen konsekvenser har for udredningsprocessen og transpersoners adgang til behandling.

Et tomt symbol

Når LGBT Danmark vælger at »hædre« Folketingets Sundhedsudvalg for deres beslutning om at flytte diagnosen sker der to ting: For det første giver de et skulderklap til en instans, som reelt intet har gjort for transrettigheder i praksis.

Prisen virker dermed mere som et tomt symbol, der gives til personer eller organisationer som overhovedet har gidet at beskæftige sig med noget, der lugter af LGBT-rettigheder, end en pris for personer eller organisationer, der faktisk har turde at gå mod strømmen.

For det andet så usynliggør det alle de mennesker og organisationer, som har kæmpet en lang og sej kamp for at gøre politikerne opmærksomme på, at kategoriseringen af diagnosen som en psykiatrisk lidelse var et stort problem.

Blandt dem som bidraget til kampen, er Amnesty International, der de sidste seks måneder har kørt en kæmpe kampagne, hvis primære formål var at få diagnosen flyttet. I denne kampagne har indtil flere organisationer og transpersoner lagt et kæmpe arbejde i form af medudvikling, uddannelse og personlige kræfter.

Disse personer har stået frem med egne historier i medier, på skoler, foran aktivister osv. De har med andre ord været dem, der er gået mod strømmen, og dem der har gjort en forskel.

Se Amnestys rapport om transkønnedes adgang til sundhed

Belønner magthavere, der ikke skaber forandring

Hvis »Årets Laks« skulle gå til nogen i forbindelse med flytningen af diagnosen, ville det have klædt LGBT Danmark at give prisen til nogle af disse organisationer eller personer.

Det ville samtidig have vist, at LGBT Danmark er solidariske med deres eget miljø frem for med de politikere, som i praksis kæmper mod reelle ændringer af vores rettigheder.

Når LGBT Danmark i stedet vælger at hædre Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, belønner de dem der har magten til at skabe konkrete forandringer for transpersoner - men som rent faktisk har valgt ikke at gøre det.

Dette mener vi er dybt problematisk. Det underminerer den massive kritik, der er rettet mod netop politikerne. Her er det altså tale om et udvalg, der er bekendt med den diskrimination vi som transpersoner er udsat for og som har magten til at stoppe den, men som vælger ikke at gøre noget aktivt for at bekæmpe den.

Dette gør udvalget medskyldige i den diskrimination, der fortsat eksisterer. 

Sundheds- og Ældreudvalget svømmer ikke mod strømmen. De gør faktisk bare deres arbejde ved at rette op på en fejl, der ikke skulle have været der.  

Det, at udvalget har besluttet at flytte diagnosen, ser vi som ren symbolpolitik og det skal på ingen måde belønnes.

Er transrettigheder »modigt og kontroversielt?«

Når man vælger at give en pris for at »svømme mod strømmen« til et politisk udvalg for deres beslutning om at flytte diagnosen, så siger man også, at det at kæmpe for transrettigheder er kontroversielt og modigt.

Dermed er man med til at reproducere ideen om at transpolitik og transpersoner er noget, der er mærkeligt og farligt at beskæftige sig med. Ved at give årets laks, siger LGBT til Danmark til Folketinges Sundheds- og ældreudvalg: »Tak fordi I turde stå på vores side - det er altså meget modigt gjort.«

Dette mener vi er et meget forkert og skadende signal at sende, og igen undrer vi os over hvem »Årets Laks« prisen overhovedet er til for, og hvad meningen med at uddele den er? Hvad er det egentlig man fejrer?

LGBT Danmarks belønning af denne symbolpolitik risikerer at gøre mere skade end gavn. Den kan give et signal til både Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg og den brede offentlighed om, at kampen for basale transrettigheder er slut, og at politikerne har gjort det arbejde de skal.

Og det er det sidste vi har brug for lige nu, for vi er langt fra i mål. Tværtimod er vi, hvis man måler på rent faktiske rettigheder, præcis det samme sted, vi var for to år siden.

Vi i Transpolitisk Forum kæmper stadig for retten til at bestemme over vores egne kroppe, for informeret samtykke og for en reel ændring for transpersoners rettigheder i det danske sundhedssystem.

Læs også

Transpolitisk Forum, 25. august 2016
Elias Magnild, Charlie Hedman, Elvin Pedersen-Nielsen, Ro Mørch, Laura Mølgaard Tams