Til transmindedag 2016

I dag samledes vi for at minde dem, der er blevet dræbt af et transfobisk samfund og taget fra os alt for tidligt. Desværre er der stadigvæk grund til at denne dag er en tilbagevendende begivenhed, for så længe der sker mord på transpersoner, skal der være plads til at vi kan minde og sørge.
Det er ikke rart. Men det er nødvendigt og en respekt over for dem der er døde.

Fra 1. oktober 2015 til 30. september 2016 er der registreret 295 mord fordelt over 33 lande. Det inkluderer ikke selvmord og det inkluderer ikke dem der aldrig blev rapporteret.

Det inkluderer heller de...
Transpersoner, der løber væk eller bliver smidt ud hjemmefra
Transpersoner, der bliver og er hjemløse
Transpersoner, der bliver fyret eller ikke kan få job
Transpersoner, der nægtes adgang til uddannelse
og alle de andre former for transfobi der påvirker vores liv.

Der er mange ting at blive vred over og trans-aktivister verden over bliver ved med at rette vrede mod de systemer og strukturer, der slår os ihjel. Vrede er et magtfuldt værktøj men i dag bruger vi et andet greb: vi viser at selvom verden aldrig har givet os den plads vi fortjener, kan vi selv tage plads ved at turde sørge og ved at vise hinanden ømhed og følsomhed. Og ved at insistere på, at de liv der er gået tabt, er liv der fortjener vores kærlighed. De fortjener at blive husket.
Trans-minde-dag er en stille aften hvor vores våben ikke er larm eller debat. I aften er det stilhed, lys og et håb om at vi sammen heler ved at passe på hinanden og mindes dem blev ikke passet nok på. Det kan være en styrke at være vred, men sorg kan også styrke, fordi det hjælper os til at stå sammen og til at hele og komme os over de tab vi har lidt. Det har vi brug for, for at kunne kæmpe videre.

Vi er et miljø der har hårde ting at kæmpe imod, og det er urimeligt hårdt at skulle stå her og mindes alle dem, der er døde og blive mindet om hvor hård verden er. Så måske er i dag også en god lejlighed at blive mindet om, at det også betyder vi ikke skal være hårde mod hinanden. Hvis vi skal klare at leve i en verden fyldt med transfobi, had og modstand, så skal vi stå sammen som miljø og passe på hinanden. Vi har med Amnestys kampagne #sygtsystem oplevet et transmiljø, der har været mere samlet end nogensinde før. Organisationer, aktivister og privatpersoner har kæmpet side om side mod et fælles mål på trods af forskellige politiske ståsteder og uenigheder. Vi stod sammen og vi gjorde det godt. Lad os blive ved med det og også blive endnu bedre til at passe på hinanden. Bedre til at rumme hinandens forskelligheder og politiske ståsteder. Vi kan sagtens kæmpe samme kamp med forskellige midler, og det er der brug for. Der er brug for alle de kræfter vi kan mobilisere, og vi har ikke råd til at bruge de få kræfter vi har på at bekæmpe hinanden internt. Hvordan og hvornår man bedst kan bruge sine politiske kræfter, er noget vi stadig selv er ved at lære og måske noget vi allesammen skal blive bedre til at lære hinanden.

I Danmark står vi i en situation, hvor Sundhedsstyrelsens nye vejledning for behandling af transpersoner, snart er en realitet, og selvom mange af os har strakt os til det yderste for at kæmpe for en forbedring, tror vi desværre ikke på, at de store ændringer kommer til at ske. Internationalt står vi i en situation hvor Donald Trump er blevet præsident i USA - en situation, der kan få fatale konsekvenser for utænkeligt mange mennesker, bl.a. transpersoner. Særligt POC og immigranter. Derfor er det særligt vigtigt at vi holder sammen, kæmper sammen og husker at passe på hinanden. Både i den politiske kamp, men også internt.

Så hvordan passer vi på hinanden? Måske skal vi huske på, at alle gør det bedste de kan, hvilket er ret imponerende i en verden, der producerer så meget modstand mod os. Måske skal vi huske at give hinanden et klap på skulderen en gang imellem.

I en verden der, på mange niveauer, forsøger at udrydde og usynliggøre transpersoner er det mest politiske vi kan gøre måske bare at være her og være her for hinanden. Bare det at insistere på at være i verden, ved at leve, er en politisk sejr i sig selv. Og den kamp kæmper vi alle sammen hver dag.

lys til mindedagen

In the past 12 months, from 1st Oct 2015 to 30th Sept 2016, 295 trans and gender diverse people were reported murdered in 33 countries worldwide. This brings the total number of reported killings since 1st Jan 2008 to 2,264.

Today, on the 20th November, Trans Day of Remembrance, we will remember those who have lost their lives to violence. And stand in solidarity with those worst affected by this violence - migrants, people of colour and sex workers - to call for an end to transphobic hate crime and to mourn those in our community who we have lost.
- Transgender Europe

TvT research project (2016) “Trans Murder Monitoring (TMM) TDoR 2016 Update”,
Resourceside: Transrespect versus Transphobia Worldwide TvT project

Skrevet af Transpolitisk Forum, 20 september 2016.

Transpolitisk Forum deltager i dag til mindedagen i København fra kl. 18.00 fra Vesterbros Torv til Onkel Dannys Plads. Håber vi ses.

Har denne artikel lært dig noget nyt eller bragt værdi til din verden? Ønsker du at se mere fra killjoy.dk?
Vi indsamler penge til sidens drift på patreon.com/killjoydk, hvor man kan opsætte månedlige donationer helt ned til $1 (ca. 6,5 kr). Hvis alle tilbagevendende læsere gav $1, havde vi råd til at hyre en professionel journalist på deltid.