Fotos fra 100-årsdagen for Stormen på Børsen

Den 11 februar 2018 tog en gruppe mennesker på gaden og trodsede sne og blæst for at mindes det nu 100 år gamle oprør af sultne arbejdsløse mod kapitalismens højborg. Her er vores beskedne forsøg på at dokumentere mindelsen. Albummet opdateres løbende som vi får nye billeder tilsendt.

Baggrund:
Stormen på Børsen er den mest spektakulære begivenhed i den danske syndikalismes storhedstid 1917-1921. Her var den antiautoritære syndikalisme en reel magtfaktor i den danske fagbevægelse og kunne f.eks. i 1918 samle op til 40.000 mennesker i protest mod de anholdelser der skete på syndikalister i kølvandet på Stormen På Børsen. Syndikalisterne var varme fortalere for direkte aktion og syndikalistiske arbejdere og sympatisere lavede i disse år en række aktioner i den ånd. De organiserede alt fra at møbler blev båret op igen, når kongens foged havde smidt folk ud af deres lejemål, til fælles madplyndringer for skaffe mad på bordet.

Fortællingen om de antiautoritære og revolutionære kræfter i arbejderbevægelsen er siden blevet tysset ned og glemt. Det vil vi med denne demonstration og række andre tiltage og begivender i 2018 rode bod på! Den antiautoritære venstrefløjs styrke har svinget igennem tiden, men har en historie som går mere end 100 år tilbage!

Tak til fotograferne Banea Rémy, Nadia Narejo, Rasmus Nielsen og Laura Mølgaard Tams og arrangørerne bag 100-årsdags markeringen. Yderligere fotos samt forespørgsler kan sendes til Laura på zunavi@gmail.com. Læs mere om baggrunden for markeringen på eventsiden 100-årsdagen for Stormen på Børsen eller stormenpåbørsen.dk.