Digtet 'iført et oprør' er skrevet af Linda Nørgaard og blev fremført af Niels Jansen under hans tale på Rådhuspladsen til Slutwalk 2018.
Jeg er iført et oprør
Selv når jeg er nøgen
Jeg er iført et oprør
Især når jeg er nøgen
Jeg er iført et oprør
Jeg er iført et opgør
Med pikidealer og kropslige kvaler
Trump har en lille pik.
Eller det ved vi faktisk ikk’
Men han har status og magt
Og mangel på takt
Så han skal virkelig ned med nakken
Og så kommer snakken
Om mikropenis og dårlig potens
Men hvem er det egentlig, der giver jer licens
Til at udskamme mig for at ramme ham
Og skære os over den samme kam
For jeg har jo faktisk en lille pik
Men nogen Donald Trump er jeg altså ikk’
Og jeg kører i en gammel Suzuki
og ikke i en stor bil
Og jeg kører heller ikke den vilde fitnessstil
Og jeg er glad for min pik, som den er
Jeg er iført en vrede
Over latterlige normer
Over altid at skulle høre
At min krop er forkert
Jeg er iført den skam,
Som du selv bærer rundt på
Fordi ingen er nok mand
Fordi ingen kan
Passe
Ind i den meget snævre
kasse
Som strammer og kvæler
Og derfor stjæler
Vores frihed og stolthed
og forbandede ret Til at være som vi er
- jeg bliver så fucking træt
Jeg er iført en kamp
Og den har jeg kæmpet
Så nu står jeg her
I fred med mig selv
Så nu står jeg her
Iført mod og ro i sindet
Iført minipik og
megapride
Jeg er iført et håb
Selv når jeg er nøgen
Jeg er iført et håb
Især når jeg er nøgen
Jeg er iført et håb
For mig selv og for andre
For andre som mig
For freaks som mig
Vi må af med skammen
Vi må alle sammen
Vågne op Lade krop Være Krop
Jeg er iført et håb om forandring