Tøjteparade

Dansk ord for SlutWalk, der er en international protestbevægelse imod voldtægtskultur og slut-shaming (tøjte-udskamning).

SlutWalk opstod i Toronto i 2011, som en reaktion imod en udtalelse fra en politimand i forbindelse med en voldtægtssag.

I've been told I'm not supposed to say this – however, women should avoid dressing like sluts in order not to be victimized.

Som modreaktion organiserede en gruppe lokale aktivister SlutWalk Toronto, der blev startskuddet til en international protestbevægelse imod den voldtægtskultur, politimandens kommentar er et eksempel på. Der er siden blevet organiseret SlutWalks over hele verden, hvor deltagerne protesterer mod voldtægtskultur, dårlig behandling og udskamning af kvinder, sexarbejdere, queers samt fejring af forskellighed og frisind.

Mange deltagere til SlutWalk klæder sig ud - eller af - til marcherne, for at understrege pointen om, at man har krav på respekt uanset hvordan man klæder sig.

kvinder med SLUT-banner

 

Desuden er principperne bag SlutWalk inklusion og anti-had. Særligt lægger mange organisatorer vægt på at inkludere marginaliserede grupper, f.eks. sexarbejdere, og give dem en stemme og plads i marcherne.

SlutWalk bevægelsen har skabt kontroverser, hvilket også er en del af dens formål i den udstrækning, at det er kontroverser der skaber debat. Kritikere har bl.a. beskyldt SlutWalk for at 'pornoficere' protest, da mange af deltagerne er ‘slutty’ af- eller påklædt til marcherne. Bevægelsen er også blevet kritiseret for at sammenblande anti-voldtægts og sex-positive budskaber. Derudover er selve brugen af ordet ‘slut’ blevet kritiseret:
Wong: Debate over the "s-word" should not derail Slutwalk movement

Dette har dog ikke stoppet bevægelsen, der bl.a. er en protest mod netop det stigma af kroppe, påklædning og seksuel praksis, som beskyldningerne om pornoficering kommer fra samt en forkastelse af idéen om, at anti-voldtægt og sex-positivitet ikke kan gå hånd i hånd.

Københavns første SlutWalk blev afholdt i 2011. SlutWalk Copenhagen 2018 foregår 23. juni.

Skrevet af Maia Kahlke Lorentzen.

Har denne artikel lært dig noget nyt eller bragt værdi til din verden? Ønsker du at se mere fra killjoy.dk?
Vi indsamler penge til sidens drift på patreon.com/killjoydk, hvor man kan opsætte månedlige donationer helt ned til $1 (ca. 6,5 kr). Hvis hver anden tilbagevendende læser gav $1, havde vi råd til at hyre en professionel journalist på deltid.

Vil du være sikker på at se de nyeste artikler fra killjoy.dk?
Så kan du skrive dig op til vores gratis e-mail service.