8. marts i Folkets Hus 2017


Arrangør
Folkets Hus
Sted
Folkets Hus, Stengade 50 , København , Danmark
Starttidspunkt
8. marts 2017 - 17:00
Sluttidspunkt
8. marts 2017 - 23:59
Beskrivelse

Vi ved du allerede har reserveret datoen, så kom ned i Folkets Hus, når vi som sidste år fejrer Kvindernes Internationale Kampdag.

Aftenen vil igen i år byde på et masser af spændende feministiske indslag, der vil blandt andet være spoken word, oplæg, oplæsning, live musik, vegansk folkekøkken og drinksbar og det hele vil foregå på 2 etager.

Det fulde program og bidragsyderne vil blive offentliggjort snarest! Så hold øje og læs mere om alle bidragsyderne, når vi offentliggør dem på begivenheden løbende.

Kys og kram, og knus patriarkatet ♥

Program

17.15 Laura Mølgaard Tams
17.45 Joanna Jensen
18.05 Lesley Ann Brown
18:30 Aka Niviâna
18.40 - 20.00 pause Folkekøkken & bar
20.00 Transpolitisk forum & Amnesty
20.30 we were always (t)here (radio podcast)
21:00 Storm Lillevang
21.20 lille pause
21.30 AMOR band spiller
22.00 - 00.00 - drinks, musik og hygge

Oplægsholdere

 

Lesley-Ann Brown

Lesley-Ann Brown er en Trinidansk-Amerikansk forfatter, freelance Journalist, underviser, aktivist og poet. Hun fokuserer på at skabe de-kolonialistiske narrativer kombineret med politisk aktivisme. Hun er en af medstifterne af Random Access Memory Poetry collective, som består af sorte kvindelige poeter i København.

Brown gik på New School for Social Research Eugene Lang College hvor hun studerede forfatterskab og litteratur. Hun arbejdede senere med publishing i New York mens hun freelancede for forskellige magasiner. Da hun flyttede til København i 1999 blev hun inspireret til at skabe bloggen www.blackgirlonmars.com - som nu er nedlagt. Hun arbejder nu på en memoir kaldet 'Decolonial Daughter', som offentliggøres i UK og US i foråret 2018 af Repeater Books.

 

 Storm Lillevang

Storm er transperson og hverdagskønsaktivist. Han interesserer sig for kønnets muligheder og begrænsninger. Storm er i opposition til den måde hvorpå kønnet konstant konstrueres i det sociale, da han mener at de konstruktioner er dybt skadelige for mennesker der ikke kan eller vil leve op til cisheteronorme forventninger. Han prøver at kritisere og ændre kønnets muligheder ved at være ærlig omkring egne kønnede erfaringer på sociale medier, såvel som i de daglige møder med andre mennesker.

Til 8 marts vil Storm læse op af nogle korte tekster, som han selv har skrevet. Teksterne handler om at have det underligt med konceptet køn. De handler om kroppe der forandres og kroppe med forskellige muligheder i verden. De handler om kønnede fællesskaber og om at have adgang og ikke-adgang.

 

ÄMOR

ÄMOR er et queer-feministisk elektro-pop band som skaber soundtracks til dine personlige og queerpolitiske kampe og passioner. Deres tekster er fulde af politisk bevidsthed, normkritik, sexy-ness, awesome-ness og humor - bare lyt og lad det inspirere dig i din kamp for mere social retfærdighed.

Til 8. marts vil ÄMOR optræde med deres seje numre i Folkets Hus og sprede glæde og dans til os alle og resten af aftenen.

Pre-lyt til deres catchy tune “I snailed all of your stuff”:

 

Laura Mølgaard Tams

Laura er transaktivist, foredragsholder, meningsdanner og digter.
Laura er mest queer, men kalder sig også til tider transfeminist eller cyborgfeminist. Laura har startet bloggen killjoy.dk, hvor hun sammen med andre skriver kritiske blogindlæg som synliggør eksklusionsmekanismer og undertrykkende strukturer i vores samfund. Hun interesserer sig for sprogmagt og ønsker at påvirke verden på en måde, der bryder med status quo og baner vejen for større kulturel diversitet. Laura drømmer også om at udgive en bog om sprog, definitioner og diskurser vedrørende transkøn, køns non-konformitet, normbrydende seksuel praksis og feminitet.

Til 8. marts i Folkets Hus vil Laura læse op af Julia Seranos bog ‘Excluded’. Bogen handler om hvordan Julia som transkvinde bliver fremmedgjort i AFAB-dominerede transrum. Dette tema har Laura også selv behandlet i adskillige kritiske artikler i år, se blandt andet:

Transkønnet er det nye sort min bare

 

Aka Niviâna

Aka er en Grøndlandsk digter baseret i København. Hun flyttede til Danmark da hun var 8 år gammel og skriver nu om relationerne mellem grønland og Danmark ud fra et de-kolonialt perspektiv. Digtene omhandler ofte kvinder og især de kvinder, som har haft betydning i Akas liv.

Til 8 marts i Folkets Hus vil Aka læse op af sine digte.

 

We were always (t)here - Radio Cinema

We were always (t)here er et nyt DIY projekt målrettet til at skabe mundtlige fortællinger. We were always (t)here fokuserer på at skabe en platform hvor kreative kan dele deres poesi og andre skrevne kunstformer som en redskab til de-kolonialisering, politisk udtryk, norm- forstyrrelse og empowerment. Projektet centrerer individer, grupper og fællesskaber som er påvirket af både de konkrete og de ukropslige grænser, systemer og strukturer der begrænser vores indblanding i den mainstream politiske debat

http://www.masqmag.com/we-were-always-there

Til 8. marts vil We were always (t)here streame en af deres episoder (released/unreleased) og Qwin Whitney Werle vil være til rådighed til spørgsmål.

 

Joanna Jensen

Joanna er dramatiker, instruktør og performer og arbejder med teater og performance ud fra en queerfeministisk praksis. Til dagligt studerer Joanna Teaterens Teori og Praktik & Konceptuel Scenekunst på Teaterskolen i Malmö.

Til 8. marts i Folkets Hus vil Joanna Jensen vil lave en reading af et uddrag fra den udsolgte forestilling "KØNNET - en rejsehåndbog", der spillede på Warehouse 9 i december 2016, som Joanna var med til at opsætte. Forestillingen var et merge af konceptuel scenekunst//moderne dans//vogue og kredsede om det at møde hinanden, ved at dele sine historier. Til denne reading er det de mere lyriske dele af forestillingsteksten, overgangene, der bliver læst op som selvstændigt værk.

 

Transpolitisk Forum & Amnesty International

Pr. 1. Januar blev ”transkønnethed” slettet fra listen over psykiske lidelser. Desværre mangler selve behandlingen stadig at komme væk fra psykiatrisk regi. Helle Jacobsen fra Amnesty International og Ro Robotham og Elias Magnild fra Transpolitisk Forum vil derfor komme til 8. marts i Folkets Hus og fortælle om hvorfor transpersoner skal ud af psykiatrien, og hvad de ser som et alternativt behandlingstilbud.

I dette øjeblik sidder Sundhedsstyrelsen og lægger sidste hånd på en ny vejledning til behandling af transpersoner, og det ser desværre ikke lovende ud. Der er derfor massivt behov for støtte og opbakning til kampen for transpersoners rettigheder – så kom og lyt og hør hvordan du kan være med til at støtte op om kampen!

Tilbage