Denne weekend blev London Pride standset af en lille gruppe kvinder, der blokerede den, indtil de fik lov til at gå forrest og dele anti-trans pamfletter ud til tilskuere. Gruppen organiserer sig under hashtagget #TaketheOut, altså tag L’et ud af LGBT. Læs hele artiklen her

Jeg kan ikke svare dig på det retoriske spørgsmål i min overskrift. Men kvinderne i London er ikke alene, og deres protest er ikke opstået ud af det blå. Der er såkaldte TERFS; Transekskluderende Radikal Feminister i stort set alle lande, der har en feministisk bevægelse.

Jeg ved vitterligt ikke, hvorfor nogle kvinder pludselig kaster alle deres kræfter ind i at få ekskluderet transkvinder fra feministiske rum, og kritiserer feministiske og LGBT organisationer for at sætte fokus på transkønnedes rettigheder. Mange af er feministiske veteraner og har kæmpet vigtige kampe for ligestilling.

Mit gæt er for det første, at disse kvinder er kønsessentialister; De mener at køn er en medfødt, biologisk realitet, der ikke kan ændres, og hele deres feministiske analyse er baseret på, hvordan denne realitet kommer til udtryk for kvinder i form at patriarkalsk undertrykkelse. De opfatter i forlængelse af det simpelthen ikke transkvinder som kvinder, eller transmænd som mænd - fordi de mener køn er medfødt og ikke kan ændres ‘rigtigt’. Derfor er transkønnedes krav om lige rettigheder og plads i f.eks. seperatistiske kvindemiljøer en torn i øjet på dem, ligesom feministiske analyser der ikke abonnerer på essentialistisk kønsforståelse, provokerer dem. De er ligeledes transmisogynister, for mens de er kritiske overfor transmænd, er de først og fremmest ude efter transkvinder.

For det andet tror jeg, at  kampen for transkønnedes rettigheder og krav om inklusion i feministiske miljøer prikker til nogle grundsten i selvopfattelsen som en del af ‘den undertrykte gruppe’. Som ciskvinde har man privilegier, som transkvinder ikke har - og det virker som om det er en sandhed der er svær at sluge. Som en ældre TERF engang sagde til mig; “Jeg har fået tæv af mænd for at være lesbisk, kvinde og for at være feminist. Der er ikke nogen, der skal komme og fortælle mig, at jeg er privilegeret!”

Der er sikkert flere grunde. Et reaktionært mindset er også en af dem. Der er masser af radikalfeminister der ikke er transekskluderende og har formået at udvikle deres kønsforståelse i takt med tiden. Uanset hvorfor det er, må vi konstatere, at denne gruppe findes, og at de i London Pride og til Dyke March i San Francisco har været organiserede nok til at gøre prides og marcher rigtig ubehagelige for deltagerne.

Der findes også en lille, men højtråbende gruppe feminister, der hader transkvinder, i Danmark.

Hvis du møder dem på nettet, hvilket er det primære sted de boltrer sig i Danmark indtil videre, vil du sikkert støde på nogle af de følgende påstande og argumenter for, at de er (med deres egne ord) ‘trans-kritiske’. Jeg vil prøve at udrede dem, og forklare hvorfor det de siger enten er dybt problematisk eller decideret smædekampagne og bagvaskeri, der har til hensigt at underminere en hel minoritetsgruppe.

“Jeg er ikke kritisk overfor transkønnede, det er ‘Transideologien’ der er problemet”

TERFs siger tit at de ikke har noget imod transkønnede, slet ikke. De har allesammen en bedste ven, en kollega eller et svigerbarn, der er transkønnet, så derfor kan de jo ikke være transfobiske! Men de har noget imod transideologien.

Det står lidt hen i det uvisse hvad det præcis er, “transideologien” er, eller hvem der er dens bannerførere. Men den bliver ofte smidt ind i diskussioner som den primære modstander, og så vidt jeg kan se består transideologien ifølge TERFs af;

• En politisk agenda om at tvinge lesbiske til at have sex med mænd / folk de ikke har lyst til
• En politisk agenda om at ødelægge seperatistiske rum for kvinder og lesbiske
• Meget politisk korrekt sprog og undertrykkelse af folks ytringsfrihed
• En agenda om at ‘udviske den menneskelige biologi’
• Et forsøg på at overtage alle feministiske organiseringer og erstatte ALLE mærkesagerne som kampen for ligeløn, imod vold mod kvinder mm. med kampen for transkønnedes rettigheder

Jeg vil ikke give mig i kast med at modbevise alle de her konspiratoriske tanker. Det lader til at ‘transideologien’ er en paraplybetegnelse  for de former for kritisk kønsteori, som TERFs’ene er uenige med, og for de mennesker, der kritiserer deres adfærd. Det svarer lidt til det, som konservative i USA kalder ‘The gay agenda’. Det er en term, der blev introduceret af det religiøse højre for hvad de opfattede som en homoseksuel konspiration om at ødelægge kernefamilien og rekruttere folk til en ‘homoseksuel livsstil’. Begrebet opstod, fordi der skete store landvindinger på LGBT rettigheder i USA, og blev brugt til at mobilisere højreorienterede kræfter imod LGBT rettigheder.

På samme måde sker der i disse år store landvindinger for transkønnedes rettigheder og synlighed, og dette betragtes åbenbart af TERFs som ‘transideologien’, der har som dagsorden at usynliggøre eller udslette særligt lesbiske ciskvinder. Nulsums-opfattelsen af ligestillingskampe er noget de har til fælles med Mens Rights Activists, der er notoriske anti-feminister.

“Transkvinder vil tvinge lesbiske til at have sex med sig”

Danske TERFs fastholder hårdnakket, at ‘transideologien’ kræver, at lesbiske ciskvinder har sex med transkvinder. Påstanden bliver sagt i mere eller mindre ubehagelig grad fra “De udskammer os for ikke at have sex med dem” til “De vil tvinge os til at have sex med mænd” som er en decideret anklage om voldtægt og en konsekvent fejlkønning af transkvinder.

At male ens politiske modstandere som farlige seksualforbrydere, der skal kontrolleres, er en kendt dæmoniseringsstrategi, der også f.eks. er blevet brugt af Ku Klux Klan mod sorte mænd i USA. I forhold til transkvinder lægger TERFs’enes påstande sig i forlængelse af den hyperseksualisering og fremstilling af transkvinder som farlige, perverterede individer, som vi allerede kender fra populærkulturen.

Den amerikanske bathroom bill, der forbyder transpersoner at gå på de toiletter, som passer til deres køn, blev også indført med argumenter om at beskytte ciskvinder og piger mod de faaaarlige transkvinder, som ellers helt sikkert ville begå overgreb på toiletterne (selvom studier viser, at det modsatte oftere er tilfældet; transkvinder risikerer vold fra ciskvinder, når de går på toilettet).

Har det derudover noget på sig? Hvis man virkelig gerne VIL dæmonisere transkvinder, så kan man godt vælge at fejlfortolke den debat som nogle transaktivister har startet om diskrimination og transfobi på datingscenen. Et nyligt studie viser, at kun 12% af cispersoner vil date transpersoner. Som artiklen om studiet påpeger, er parforhold og intimitet en af de største kilder til mental sundhed og stabilitet i en persons liv, og derfor er det et område hvor transpersoner også lider under transfobi og fordomme.

Aktivister, som youtuberen Riley Dennis, har desuden sat fokus på, hvordan folks datingpræferencer kan være diskriminerende. Dennis siger blandt andet, at en af grundene til, at de fleste mennesker ikke vil date transpersoner, er at de ikke har de genitaler der forventes af deres køn, og har denne chokerende betragtning;

“But I think that people are more than their genitals! I think you can feel attraction to someone, without knowing what’s between their legs.”

Riley Dennis pointe er, at få folk til at undersøge deres *eget* bias. Du kan sammenligne det med kritikken af de ekstreme skønshedsidealer i bøssemiljøet - og tendensen til at skrive ‘no fats, no femmes, no asians’ på sin datingprofil. Der var også mange der blev stødte over at blive kritiseret for racisme, femmefobi og tykfobi. “Det er jo min præference! Den har jeg lov til at have”, lyder svaret som regel. Og ja, det har du. Men når 99% af dit miljø sjovt nok har den præference, og den konsekvens udskammer og afviser hele grupper på baggrund af deres etnicitet, kønsidentitet eller kropsform, så er der ikke længere tale om en individuel præference, men et strukturelt problem.

Den samtale skal vi kunne have. Vi er nødt til at snakke om, hvorfor så mange ciskønnede på forhånd afviser at date transpersoner. Det handler ikke om at tvinge folk til at have sex med nogen. Sex uden entusiastisk samtykke er aldrig ok. Men som LGBT miljø bør vi da om nogen tænke over vores egne internaliserede fobier, om ens opfattelse af køn (hvorfor er den låst fast til folks genitaler?) og om det nu lige er nødvendigt at lave en offentligt tilgængelig liste over de grupper man IKKE vil date, og decideret ekskludere dem fra sine rum? Vi er nødt til at kunne have den snak uden at folk går i koma og påstår at det handler om at tvinge dem til at have sex.

“Transkvinder begår ligeså mange seksualovergreb som mænd”

Mange TERFs hiver påstanden om, at transkvinder begår mange seksuelle overgreb frem i debatter, som et slags argument for, at transkvinder har en ‘mandlig’ adfærd.

En af kilderne til dette alternative fakta, er en gruppe der hedder Fair Play for Women, som er kendt for deres anti-trans dagsorden. Deres hjemmeside beskriver sig selv således:

We are a group of ordinary women who are concerned that in the rush to reform transgender laws that women’s voices will not be listened to.
Women get called transphobic for simply asking questions. Women are afraid to speak out and fear for their jobs and reputation if they do.
We are the voice of these women.”

De udgav en rapport, der konkluderede, at 41% af transkvinder i fængsler i England og Wales var seksualforbrydere.

Dette er dog blevet afsløret som usandt og talmanipulation. De tal fra kriminalforsorgen i England man trækker på, siger slet ikke noget om hvor mange transkvinder der er seksualforbrydere, og rapporten fra Fair Play Women bruger decideret forkert tal samt blander transmænd og transkvinder sammen.

Læs debunkingen her: A recent study claimed that 41 per cent of transgender prisoners are sex offenders – this is why it's false

“Transkvinder er ligeså kriminelle som mænd”

Det er et ofte brugt argument imod inklusionen af transkvinder i kvindefællesskaber, at de er ‘ligeså kriminelle som mænd’ eller ‘bibevarer mandlige kriminalitetsmønstre’

‘Dokumentationen’ er det meget fejlfortolkede og fejlciterede Karolinska Institute Studiet fra Sverige fra 2011, der ifølge TERFs skulle bevise, at transkvinder er ligeså kriminelle som mænd, efter at de har modtaget kønskorrigerende behandling.

Forskeren bag studiet har selv været ude og afvise dette flere gange, da hun fandt ud af, hvordan hendes forskning blev brugt. Hun forklarer blandt andet at;

• Studiet ikke medtager hvilken type kriminalitet, der er tale om
• Studiet viser, at i kontrolgruppen der blev studeret fra 1998-2003, IKKE havde et ‘mandligt kriminalitetsmønster. Det skyldes blandt andet at der i denne tidsperiode kom adgang til ordentlig behandling og social støtte, så personerne i studiet modsat tidligere ikke endte med i fattigdom, og deraf var i større risiko for at begå kriminalitet for at overleve.

Læs hele debunkingen af hvordan TERFs fejlrepræsenterer studiet her: Do trans women ‘retain male pattern violence’?

“TERF is a slur” / “TERF er et skældsord”

Hvis du bruger ordet TERF i en diskussion med nogen der er transekskluderende radikal feminister, kan du godt forvente at de bliver rasende. De mener at TERF er et skælsord, og hvis man bruger begrebet, kan man godt regne med at diskussionen belejligt bliver afsporet til at handle om, hvor stor en undertrykker man er for at bruge ‘skældsordet’ TERF.

På samme måde som ‘racist’, ‘homofob’ eller ‘kvindehader’ ikke er skældsord, er TERF det heller ikke. Det betegner en bestemt adfærd; at være transekskluderende radikal feminist. Hvis man ikke kan lide begrebet, kan man lade være med at ekskludere transkønnede. TERFs' forsøg på at positivt rebrande en hadsk agenda, minder lidt om fascister der hellere vil hedde ‘alt-right’, fordi det ikke har ligeså ubehagelige konnotationer. Som regel er jeg helt med på, at man ikke skal kalde folk noget, de ikke vil hedde, men når der er tale om had-fællesskaber, så bør man efter min mening kalde en spade for en spade. Ellers hopper man med på deres agenda om at fremstille sig selv som undertrykte og deres dagsorden som legitim.

“Jeg vil ikke cis’es”

TERFs kan ikke lide betegnelsen ‘ciskønnet’ hvilket du lynhurtigt vil finde ud af, hvis du bruger begrebet i f.eks. En debat med dem. De oplever det som en nedsættende term, og vil slet ikke selv betegnes ciskønnede. En kvinde skrev engang til mig at hun “ikke ville cis’es” som om det var en fysisk handling jeg gjorde imod hende, når jeg brugte udtrykket til at beskrive hendes og min levede erfaring.

Ciskønnet betyder, at man identificerer sig med det køn man er tildelt ved fødslen. Det er et relevant begreb, når man også har et begreb for at være transkønnet, ligesom at det giver mening at have begrebet ‘heteroseksuel’ når man har begrebet ‘homoseksuel’ og ‘biseksuel’.

TERFs opfatter dog begrebet som et, der bruges af deres modstandere til at underminere deres status som kvinder - på en eller anden underlig måde.

“Intersekten”

Full disclosure: Jeg er selv totalt en del af det, der af TERFs ofte bliver referet til som ‘intersekten’. Ny variant fra forleden var at jeg var et ‘intersect’. Det vil sige, jeg er feminist med et intersektionelt perspektiv. Intersektionel betyder, at jeg anerkender at der eksisterer andre former for magt og undertrykkelse end mænds magt over kvinder. Der er også klasse, etnicitet, kønsidentitet, seksualitet etc. etc.. Jeg mener, at feminisme er nødt til at tage højde for dem allesammen. Det er muligt, at alle kvinder har deres køn tilfælles, men det er sgu nogle andre udfordringer man står overfor som f.eks. fattig migrantkvinde end jeg gør som indfødt, hvid middeklassekvinde. En feminisme der ikke anerkender det, er ubrugelig i min optik.

Mens jeg selvfølgelig selv synes, at et intersektionelt perspektiv lyder logisk og rimeligt, er det en decideret rød klud i hovedet på nogle feminister.

Særligt TERFs, som af en eller anden grund også forbinder den såkaldte ‘intersekt’ med en særlig aggressiv debatstil, eller urimelige krav om politisk korrekt sprogbrug.

Således vil du tit, hvis er med i eller ser en diskussion med en TERF, opleve at vedkommende pludselig begynder at tale om ‘safe spaces’ ‘politisk korrekthed’ ‘snowflakes’, så er det fordi de opfatter dig som en del af ‘intersekten’ (dvs. folk der synes det er nederen at ekskludere transkønnede), og så kommer alle stråmændene på bordet.

Der er også mange der decideret baserer deres modstand imod et intersektionelt feministisk perspektiv på, at de er blevet talt grimt til i debatter på internettet. Jeg skal ikke nægte, at nogle folk der kalder sig intersektionelle feminister, også kan være super ubehagelige at diskutere med. Der er mange, der kører hersketeknikker, bruger begreber som ‘tone policing’ og ‘gaslighting’ som kasteskyts og ikke giver spor plads til at lære, være uenige eller træde ved siden af.

Men hvis man ikke vil bakke om om andre minoriteters kampe fordi enkelte repræsentanter fra denne minoritet har talt grimt til én engang, så skal man måske overveje sine egne motiver? Og hvis ens eneste argument imod intersektionel feminisme er ‘de er strenge på internettet’, så kalder jeg intellektuel dovenskab.

TRA

TRA står for Trans Rights Activist, hvilket jo lyder meget tilforladeligt. Men i TERF optik er det negativt, på samme måde som “Social Justice Warrior” eller SJW i USA er blevet en måde at gøre grin med folk, der er feminister, LGBT personer, anti-racister mm. Det er, forstås, latterligt at kæmpe for social retfærdighed. På samme måde er det, I TERF logik, utrolig ekstremt at være trans rettigheds aktivist. Så abonnerer man på ‘transideologien’.

PS: Hvis man vil initieres i TRA fællesskabet, så holder vi møde i frimurerlogen den sidste torsdag i hver måned. Kodeordet er: ‘Trigger warning’