Kønsessentialisme

Beskriver den essentialistiske opfattelse af køn, at der findes to “biologiske køn”, og at disse har medfødte forskelle forankret i biologi, der ikke er begrænset til kønsorganer og sekundære kønskarakteristika, men også omfatter f.eks. intellekt, matematiske evner, sproglige evner, emotionel kapacitet, adfærd, etc.

“Der er en biologisk, basal og evolutionær forskel på mandens og kvindens natur.” - Alex Dominique Vanopslagh og Payam Samarghandi, Politiken, 19. november 2014

Kønsessentialisme bliver bl.a. brugt som argument for forskelsbehandling i uddannelse eller som forklaring på forskelle i mænd og kvinders præstationsniveau eller optagelsesforhold på studier typisk forbundet med et bestemt køn. Disse er dog forklaret på anden vis med videnskabelige forsøg, der understøtter teorierne om stereotype threat og gender priming.

Den bliver også brugt til at forklare ulighed i løn, magtfordeling og sundhed som naturlige frem for strukturelle, står i kontrast til socialkonstruktivisme, og er således til hindring for synliggørelse af magtstrukturer.

Ud fra kønsessentialisme udspringer også fordomme om transkønnede, der enten sygeliggør eller afviser eksistensen af transkønnethed. Kønsessentialistisk tænkning har bl.a. afstedskommet det pseudovidenskabelige Harry Benjamine Syndrome - som er forestillingen om, at hjerner er kønnet fra fødslen af, og at transkønnethed kan forklares ved en forskel på “hjerne-køn” og “krops-køn”. Kønsessentialister som ikke tror på Harry Benjamin’s forklaring af transkønnethed, vil generelt afvise, at transkønnethed kan være noget andet end en vrangforestilling. Uanset underkender kønssessentialisme ikke-binære personers identiteter og fejlkønner transkønnede med binære køn.

På trods af kønsessentialismens iboende sexisme, bliver denne også brugt som argument for at holde transkønnede kvinder ude af feministiske fællesskaber, hvor begreber som “mandlig kropserfaring”, “mandlig socialisering” eller “biologisk køn” benyttes som argumenter for, at transkønnede kvinder ikke er lige så meget kvinder som ciskvinder, eller i virkeligheden mænd forklædt som kvinder.

Kønsessentialisme er skadeligt for ciskvinder, for transkønnede, men også for cismænd, og derfor kan en intersektionel feminist selvsagt ikke stå inde for en kønsessentialistisk verdensopfattelse.