AbonnérKønnelse er en handling eller process - bevidst eller ubevidst, hvori nogen eller noget tildeles et køn.
Et velkendt eksempel på dette er, når tøj tildeles et køn, således at f.eks. kjoler ofte bliver set som kvindelige, og slips ofte ses som mandlige. Også kategorierne feminin og maskulin er nærmest universelt kønnede, så når særlige farver på tøj bliver anset som mere feminine eller maskuline, er dette også ofte udtryk for kønnelse.
Ydermere bliver ting som udseende i det hele taget, stemmeleje og adfærd hos mennesker også meget hyppigt kønnet, og kaldes bl.a. også kønsmarkører.
Ultimativt bruges disse kønsmarkører til a kønne mennesker. Det er næsten altid en helt igennem underbevidst process, og de fleste af os er i dag så vant til at kønne og tager køn for givent i en sådan grad, at det er meget svært at gennemskue, hvad der overhovedet foregår.
Kønnelse af mennesker
Bruges hovedsageligt om 2 forskellige fænomener.
Tildeling af køn ved fødsel - kønnelse af nyfødte
Det er nærmest universel praksis på jorden, at når et nyt menneske bliver til, bliver det straks tildelt et køn. Dette er næsten altid det kvindelige eller det mandlige køn, og bliver tildelt ud fra genitaliers udseende, før barnet selv er i stand til overhovedet at tale eller forstå konsekvenserne ved beslutningen og eventuelt udfordre samme. I tilfælde af tvetydige genitalia, bliver der ofte tildelt et køn alligevel og opereret på barnet uden samtykke - og sommetider også uden forældres samtykke, således disse passer ind i en dyadisk forståelse af genitalier, men i nogle lande som f.eks. Malta og Tyskland er dette blevet forbudt, og personer bliver skånet for kønnelsen ved fødsel for i stedet at skulle vælge selv ved myndighedsalderen.
Det er denne form for kønnelse, der ligger til grund for diskrimination af transkønnede og eksistensen af transkønnethed i det hele taget, i og med at transkønnethed er defineret ved, at den transkønnede ved fødsel er tildelt det "forkerte"" køn eller alternativt, at den transkønnede ved fødsel er tildelt et køn, denne ikke bryder sig om at blive betragtet som.
Hvis kønnelse uden samtykke ophører, forsvinder alle transkønnedes problemer i princippet, da det er kønnelse uden samtykke, der gør personer transkønnede til at starte med. Altså vel at mærke forstået som alle problemer, der opstår pga. transkønnethed og ikke pga. andre ting, transkønnede også typisk oplever så som kropsdysfori eller undertrykkelse grundet ikke-normativt udseende eller adfærd.
Ubevidst dagligdags-kønnelse - at “gætte nogens køn”
Dette kan være kønnelse af personer, man ser for første gang og personer, man ikke har set i et stykke tid, og foregår som regelt underbevidst. De fleste mennesker er programmeret til altid at kønne en person som det første, når de møder dem, og dette sker gerne ved en underbevidst beregning af kønsmarkører på denne person.
Det skal bemærkes, at en persons køn kan man kun lære at kende ved at spørge dem, men da de fleste personer bærer kønsudtryk, der stemmer overens med normerne for deres køn, kan man for det meste gætte sig frem. Det er dog et stort problem for kønsnonkomforme personer iblandt hvem en stor del er transkønnede og/eller intersex, når folk udelukkende ud fra normative idéer om kønsudtryk kønner dem, da dette ofte resulterer i fejlkønnelse.
Fejlkønnelse er når en person kønnes på en måde, de ikke bryder sig om. Dette sker ofte for transkønnede og interkønnede, der ikke passer ind i normative forventninger til personer med deres køn, og i særdeleshed for personer med ikke-binære køn. Mest hyppigt opstår fejlkønning af, at en anskuer underbevidst har “gættet forkert” om den fejlkønnede persons køn grundet dennes udseende eller andre kønsmarkører, men kan også opstå ud fra en fejlantagelse om den fejlkønnedes navn, hvis den fejlkønnede f.eks. ikke bliver juridisk anerkendt i deres faktiske køn (som f.eks. en kvinde med et ulige CPR-nummer), ellers hvis personen, der fejlkønner, ligger mere vægt i den fejlkønnedes ved fødsel tildelte køn end det køn, de selv har valgt.
Med fejlkønnelse følger til tider en form for victimblaming, hvor offeret for fejlkønnelsen bliver gjort ansvarlig for denne, og det kan følge til verbale overgreb samt decideret vold. Dette er bl.a. skyld i en overvældende hyppighed af vold mod transkønnede kvinder, som af deres overfaldsmand først er blevet kønnet korrekt som kvinde, men senere er blevet fejlkønnet som mand, idet overfaldsmanden har hørt og vurderet deres stemme for dyb til at være en kvindestemme, har lært, at de er tildelt det mandlige køn ved fødsel eller har observeret noget andet om personen, der i en kønsessentialistisk tankegang anses som “mandligt”. Overfaldsmanden har således “følt sig snydt”, og bruger således sin egen fejlkønning af kvinden til at retfærdiggøre at overfalde hende.
Ikke-dmab transpersoner bliver også i langt højere grad end dfab-ciskønnede udsat for fysiske overfald.
Det er dog langt fra kun ved explicit fysisk vold, at fejlkønnelse er et stort problem for transkønnede m.fl. Det er også til generel gene, kan være destruktivt for selvværdet og resultere i diskrimination, når personer uoverlagt fejlkønner. Selvom en person siger undskyld og retter ind, efter den fejlkønnede person har korrigeret dem, kan det resultere i social udelukkelse og ensomhed, hvis majoriteten uden ond vilje og ubevidst fejlkønner en person, og af den grund ikke invitere denne til kønsspecifikke arrangementer, eller f.eks. ikke opfanger evt. seksuel og/eller romantisk tiltrækning, selvom deres seksuelle og/eller romantiske orientering ville tillade dette, om de havde kønnet personen korrekt.
