LGBT Danmark og Voldtægtskultur

LGBT Danmarks 4-dages Sankt Hans program skulle have været hyggeligt, men fredag aften gik bandet 8Ball på scenen, hvor de sang en sang om at voldtage en kvinde mens hun sover. To gange. Så meget for hygge og børnevenlighed!

Og så skulle man tro, foreningen ville tage afstand, men næh.
Der kom shitstorm, og så diverse standard-douchebag reaktioner dertil.
Arrangørerne Mikael Costa beskrev sangen som “en detalje” og Frederik Valdorf gav denne analyse:

“Bandet 8 Ball prøver på deres egen umodne drengerøvs facon at beskrive at unge kvinder ikke skal være så naive at tro en fyr de tager med hjem efter første møde bare vil ligge i ske. Langt de fleste mennesker så ironien og humoren i 8 Ball's platte univers.”

Nå ja så. Kvinder der bliver daterapet er altså bare naive, eller hvad? Er det så deres egen skyld, de bliver voldtaget, Frederik Valdorf? Jeg gadt godt vide, hvor ironien ligger i vers 2 af sangen “Klunker”, der lyder således:

“Du mistede din mødom
Jeg ved godt, det ikk helt var det, du havde bedt om
Men når du nu sover
Så gør det vel ikk noget at du får min sjover”

Fuck en klam tekst! Hvad sker der?

Sorry, LGBT Danmark, men nej. Stilen er hverken mangfoldig eller bred til jeres Sankt Hans event, når jeres højest profilerede band synger en sang om at voldtage kvinder når de sover.

Og jeg gider ikke høre på jeres ikke-undskyldninger, hvor I insinuerer at det er os der klager, som er humorforladte, og at dem som var til stede kunne lide det. En af tilskuerne råbte “fucking rapists”, hvis I skulle have overhørt det.

Nu har vi ventet i snart 1 uge på en officiel udmelding om, at man fortryder samarbejdet. Men hvad, måske forventer jeg for meget af en forening hvis ledelsen består af 7 mænd ud af 9?

Skrevet af Bitterfisse19, 6/28/2016 11:26:10 PM.

Læs også:
Transkønnede i oprør over LGBT Danmark

Har denne artikel lært dig noget nyt eller bragt værdi til din verden? Ønsker du at se mere fra killjoy.dk?
Vi indsamler penge til sidens drift på patreon.com/killjoydk, hvor man kan opsætte månedlige donationer helt ned til $1 (ca. 6,5 kr). Hvis hver anden tilbagevendende læser gav $1, havde vi råd til at hyre en professionel journalist på deltid.

Vil du være sikker på at se de nyeste artikler fra killjoy.dk?
Så kan du skrive dig op til vores gratis e-mail service.