AbonnérTranskønnede er i oprør over LGBT Danmark. Det er som sådan ikke noget nyt, for der er i årevis opstået nye aktivistisk og politisk orienterede grupperinger af transpersoner som udbrydere af organisationen. Samtidigt har vi i Danmark et voksende queermiljø, som i høj grad markerer sig ved afstandtagen fra respektable / konservative organisationer som LGBT Danmark.
Det nye er, at organisationen i skrivende stund er udsat for en regulær shitstorm. Efter adskillige ugers bekymring, politisk enegang fra LGBT Danmark’s side og et utilfredsstillende møde mellem de involverede i #sygtsystem-kampagnen, blev det i torsdags for meget for Niels Jansen, som lagde følgende video på facebook kl. 19.42, og den gik straks viralt. I videoen forklarer Niels Jansen, at han er oprørt over mødet, fordi LGBT Danmark er begyndt at modarbejde den hidtil fælles kampagne for transkønnedes ret til ligebehandling i sundhedsvæsenet til fordel for et samarbejde med Sexologisk Klinik. I videoen hævder Niels Jansen også, at talspersonen for Transpolitisk Udvalg i LGBT Danmark under mødet har sagt, at udvalget ikke tror på, at informeret samtykke kan opnås inden for de næste 10 år. Dette kan jeg bekræfte, da jeg også var til stede ved mødet.
En rasende debat gik igang i kommentarsporet, og dens budskab har samlet støtteerklæringer vidt og bredt. Dette skulle også få folketingsmedlem for Enhedslisten Sarah Glerup til at melde sig ud af LGBT Danmark og ind som støttemedlem i LGBT Ungdom i stedet den følgende dag.
Jeg har i forbindelse med denne kæmpe reaktion taget kontakt til en række af de kommenterende samt nuværende og forhenværende medlemmer og involverede i og omkring LGBT Danmark for at samle et bredt udsnit af de kritiske røster.
Florence Björk Kummer, transperson, udtaler til killjoy, som har spurgt om de er overraskede over at se denne udmelding fra en person som Niels:
Nej. Jeg er grundlæggende enig med Niels Jansens udtalelser om LGBT Danmarks strategi. LGBT Danmark har kun i sinde at cementere og fastholde deres egen magtposition, som de desværre bruger til at træde på transkønnede. Sexologisk Klinik har behandlet os forfærdeligt i årevis og blåstempling af deres arbejde holder ikke. Det er tydeligt at se, at LGBT Danmark ikke arbejder i de transkønnedes interesse, når de modarbejder den kampagne som mange har lagt ulønnede kræfter på at gennemføre for så at tage æren for at 'få ordnet problemet med SK'.
Axel Pedersen-Nielsen, transaktivist og medstifter af Transpolitisk Forum, udtaler sig til killjoy:
Problemet med LGBT Danmark er, at de ikke tager ansvar for at være den eneste landsdækkende LGBT organisation. Ofte er de den eneste aktør der bliver inviteret med til forhandlingsbordet, når der skal træffes beslutninger på et storpolitisk niveau og jeg forstår at det betyder, at man engang imellem må slibe nogle radikale kanter. Men jeg forstår ikke hvornår det betød at man kunne tillade sig at totalt ignorere de personer, man repræsenterer.
Det er mit indtryk at de har for travlt med at pleje deres forbindelser til såvel sundhedsstyrelsen (herunder Sexologisk Klinik) og folketingspolitikerne, at de ikke bruger tid på at lytte til os, det egentlig handler om. I det her tilfælde os, der er transpersoner. Efter at have været en af initiativtagerne og talsperson på kampagnen “Til kamp for informeret samtykke” og nu som person, der tager del i arbejdet omkring Amnestys kampagne #sygtsystem, er det mit helt klare indtryk at det brede transmiljø ikke ønsker at samarbejde med Sexologisk Klinik. Det budskab jeg hører igen og igen fra mange forskellige transpersoner er, at de vil sende et kompromisløst signal til politikerne om at behandlingssystemet ikke kun skal have slebet kanterne for den værste diskrimination, men skal ændres helt.
Når LGBT Danmark vælger at bruge deres magt og politiske indflydelse på at arbejde for noget andet end det, som det brede transmiljø ønsker, er det ekstremt kritisabelt. Særligt fordi det lige nu betyder at vi bruger energi på internt splid istedet for at bruge energi på at rent faktisk opnå det mål vi har sat os: informeret samtykke i sundhedssystemet for alle transpersoner.
LGBT Danmark har en kæmpe eksistensberettigelse og min frustration og kritik bunder lige så meget i at jeg ville ønske de gjorde, hvad de er der for: at skabe sociale og politiske rum for LGBT personer. Min erfaring er desværre at de rum der bliver skabt kun er for de aller mest priviligerede. Jeg har lavet sociale arrangementer i LGBT Ungdom, jeg var med til at starte Normstormerne op, jeg brugte et år i landsledelsen fordi jeg (naivt) troede at det var muligt at bruge sådan en position til at lave transpolitik. Jeg endte med at trække mig fra det hele fordi jeg var træt af den måde en lille gruppe af hvide, ciskønnede mænd igen og igen trumfede deres egen politik igennem og ofte direkte modarbejdede normkritiske og transpolitiske perspektiver. Og personligt var jeg træt og ødelagt af at være i rum hvor man accepterede sexisme, racisme, ableism og transfobi, som en helt naturlig del af en god mødekultur.
Ditte Obeling, LGBT-aktivist og frivillig i LGBT Danmark, forsvarer i kommentarsporet til den opfølgende video foreningens menige medlemmer, men er forstående overfor utilfredsheden med toppens ageren:
[...] jeg tror ikke, menige medlemmer og frivillige for foreningen er enige i transpolitisk udvalgs strategi ift. Sexologisk Klinik. Jeg er i hvert fald ikke. Jeg synes, det er dybt krænkende over for transpersoner at samarbejde med en institution, der har undertrykt og chikaneret gruppen i så mange år.
Forsøg på blåstempling af Sexologisk Klinik
Vreden er især taget til, efter at Transpolitisk Talsperson for LGBT Danmark Linda Thor Pedersen i DR2 Morgen roste Sexologisk Klinik for at “tage individet i centrum i stedet for systemet”. Udtalelsen står i direkte modsætning til konklusionen i en briefing udgivet af Amnesty International tilbage i Marts, hvor 21 transpersoner inklusive talspersonen selv enstemmigt klandrer Sexologisk Klinik for at behandle deres transkønnede patienter med ekstrem ringeagt.
Daniel Valter, transperson, gav i reaktion på dette følgende kommentar til killjoy:
“Da jeg fik afslag til kønskorrigerende behandling efter hele to samtaler på SK, blev jeg spurgt om, hvordan jeg ville tackle dette. Jeg svarede, at jeg ville begå selvmord eller flytte til et andet land. Til det blev der trukket på skuldrene af psykolog Rikke Kildevæld Simonsen og sagt: “Vi kan desværre ikke hjælpe dig mere herfra.”
Det kan ikke kaldes at sætte individet i centrum, at man kan sidde overfor en psykolog i psykiatrien og sige at man vil begå selvmord, og så få vist døren. Desværre bliver der i DK ikke lavet statistikker over hvor mange transkønnede, der hvert år begår selvmord, fordi de bliver nægtet behandling. Det er sørgeligt at sundhed ikke er for alle.
Elias Magnild, transaktivist og medstifter af Transpolitisk Forum udtaler til killjoy:
Som transperson og transaktivist er jeg både chokeret og dybt bekymret over LGBT Danmarks udtalelser og holdninger i den her sag. Jeg har gennem mit tidligere arbejde i LGBT Ungdom og som tidligere bestyrelsesmedlem i LGBT Danmark ofte været frustreret over LGBT Danmarks arbejdsgange og ”gode og tætte arbejde med politikerne”. Jeg anerkender deres arbejde og vigtigheden af organisationens eksistens, og ved også at denne eksistens bygger på samarbejder med politikere, som engang i mellem kræver kompromiser. Det, der chokerer mig i denne sag, er, at der fra transmiljøet er bred enighed om, at vi skal væk fra psykiatrien, og at vi ikke vil eller skal være i behandling på Sexologisk Klinik. I det tætte arbejde, der har været mellem transpersoner og Amnestys kampagne er dette synspunkt kun blevet stærkere og klarere. Derfor er det simpelthen fuldstændigt uforståeligt for mig, hvorfor LGBT Danmark modarbejder alt hvad transpersoner, Amnesty og andre transorganisationer kæmper for lige nu.
Det mest bekymrende i denne sag, synes jeg, er at vi som minoritetsgruppe bliver nødt til at stå sammen og melde det samme budskab ud på hele linjen. Vi har hverken tid, energi, ressourcer eller politisk magt til at kunne være uenige. Det er regel nummer 1 i minoritetshåndbogen – og det burde LGBT Danmark være fuldt bevidste om gennem deres mangeårige arbejde for minoritetsgrupper. Det, at LGBT Danmark modarbejder Amnestys arbejde lige nu, kan ende med at få store konsekvenser for alle de transpersoner, der enten er i behandling lige nu eller som på et tidspunkt skal i behandling, netop fordi LGBT Danmark er det største (og eneste officielle) talerør for transpolitik og transpersoner. De har en politisk og samfundsmæssig magt, som gør, at det er dem og deres synspunkter, der bliver lyttet til – af medier og af politikere.
Derudover forstår jeg ikke, hvorfor LGBT Danmark pludselig er vendt på en tallerken. Da jeg og andre transpersoner i 2014 lavede kampagnen ”Til Kamp for informeret samtykke” støttede LGBT Danmark op. De var enige i, at vi skulle væk fra psykiatrien. Da Amnesty startede deres kampagne støttede LGBT Danmark op. De var enige i at vi skulle væk fra psykiatrien. Jeg forstår ikke hvad der er sket, og hvorfor de pludselig er blevet bange for at støtte op og tage kampen op – en kamp mod det system, som lige nu slår transpersoner ihjel. Hvis LGBT Danmark sætter forsigtigt politisk samarbejde højere end de personers liv, som de skal forestille at repræsentere og kæmpe for, så er det ikke blot bekymrende, så er det direkte uforsvarligt.
LGBT Danmark er ydermere kommet under beskydning for at søge en ung transkønnet person til at stille op til en plakat, der skal bruges som reklame for et “infomøde” afholdt af Sexologisk Klinik.
Det er påfaldende at læse om LGBT Danmarks samarbejde med SK, især at de vælger at spørge unge transkønnede medlemmer og deres familier om at lægge ansigt til informationsarrangementer om behandling i det psykiatriske system. Det virker slet ikke som om de inderst inde ønsker at ændre folks forestilling om at transkønnede hører til i det psykiatriske system.
Tanya Randstoft, transperson
Det er som at få et slag i maven når en organisation som LGBT Danmark direkte modarbejder det store arbejde aktivister har lagt i at tydeliggøre problemerne i Sexologisk Kliniks tilgang og i at pege på alternative modeller så som informeret samtykke.
LGBT Danmark ender med at legitimere systemet omkring Sexologisk Klinik - et system der er pilråddent. Det er totalt uholdbart at ville lefle for en model som i sidste ende slet ikke burde eksistere.
Lukas Reimann, transperson
Protester til foreningen
Der blev rettet adskillige opfordringer på kommentarsporet til Niels Jansens videoer om at skrive mails til LGBT Danmark, og det skulle da også snart komme til at ske. Man kan selvfølgelig frygte, at disse ikke bliver taget op, eller kun bliver læst af nogle få personer i foreningen, så nogle af disse mails blev offentliggjort af afsenderen. En af disse var Sarah Glerups mail:
Kære LGBT Danmark,
Jeg ønsker dags dato at opsige mit medlemsskab. Jeg troede, at LGBT Danmark var en forening, der kæmpede for rettigheder for både for homo-, biseksuelle og for transpersoner.
Sidstnævnte gruppe har i årevis kæmpet for at blive ordentligt behandlet og ikke automatisk opfattet som psykisk syge, præcis ligesom homoseksuelle gjorde for årtier siden. Det er en kamp, jeg har selv har været aktiv i, blandt andet via mit arbejde i Enhedslisten. En kamp for, at transkønnede skal have adgang til kønsbekræftende behandling uden de årelange psykiatriske udredninger, som Sexologisk Klinik står for.
Her regnede jeg med, at LGBT Danmark bakkede sine transkønnede medlemmer og allierede op. Ikke mindst nu, hvor selv højrefløjens partier har fået øjnene op for, at det at være transkønnet ikke er en psykisk sygdom. Men i stedet går I ud og argumenterer for, at Sexologisk Klinik skal beholde deres behandlingsmonopol. At transkønnede fortsat skal stavnsbindes til det psykiatriske system.
Som eneste landsdækkende LGBT-organisation har I mulighed for at påvirke politikere, men den indflydelse bruger I nu til at ignorere Amnestys anbefalinger og modarbejde en del af de mennesker, I burde repræsentere. Det vil jeg ikke lægge støttekroner til.
Med venlig hilsen,
Sarah Glerup
Foreningens facebookside skulle også snart efter offentliggørelsen af Niels Jansens videoer se en storm af kritiske kommentarer meget lig dem på videoerne efter opfordring fra flere af deltagerne i de første diskussioner.
F.eks. skrev Hëdi Wedelberg Bjørnum følgende i en anmeldelse af foreningen:
LGBT Danmark modarbejder og underminerer andre organisationer som kæmper for transkønnedes rettigheder. Når LGBT Danmark mener at transkønnede skal modtage behandling på sexologisk klinik, går de ikke bare imod Amnesty Internationals anbefalinger, men også et enormt bagland af transpersoner som er blevet stigmatiseret og traumatiseret af den behandling de har oplevet på sexologisk klinik.
På trods af at identificere mig indenfor LGBTQ-spektret, har jeg aldrig følt mig repræsenteret af LGBT Danmark. Og når foreningen direkte modarbejder mine venners kamp for lige rettigheder, så er det vigtigt for mig at tage stor afstand til den måde LGBT Danmark forsøger at agere talerør for minoritetspersoner. Det er under al kritik.
Til flere af disse er der kommet et enslydende svar fra foreningens profil, som beskylder Niels Jansen for at skabe uklarhed omkring LGBT Danmark’s transpolitik. Denne uddyber, at der i foreningens transpolitik står, at man går ind for informeret samtykke med henvisning til et dokument fra foreningen med titlen “Transkønnede og adgang til bedst mulig behandling”, der hverken er eller refererer til foreningens transpolitik, men dog indeholder et krav om, at den nuværende praksis for udredning af transpersoner skal erstattes med informeret samtykke.
Niels Jansen udtaler til killjoy om dette udspil:
Jeg har aldrig påstået andet. Det jeg siger er, at LGBT Danmark har en god transpolitik. Det er den politiske strategi jeg kritiserer.
Man skal sådan set bare se min anden video hvor jeg gør rede for hvad jeg mener.
Han betragter udtalelsen som et forsøg på at bruge magt imod ham, og siger hertil:
Hvis man godt ved, at man gør noget galt, kan man altid forsøge sig med at kaste mudder efter den, der siger at man gør noget galt. Jeg mener ikke, at jeg har skabt uklarhed. Jeg mener, at jeg har skabt klarhed om, hvad foreningens politiske strategi er.
Det bemærkes, at Niels Jansen dagen efter den indledende kritik på sin facebookside offentliggjorde en ny og betydeligt længere video, hvor han forklarede situationen i detaljer.
Tid til forandring
Selvom vreden er stor, er der stadigvæk flere, som opfordrer til at blive i foreningen og arbejde med at få rettet kursen op. Sarah Glerup sender et vigtigt og kraftfuldt signal ved at melde sig ud af LGBT Danmark og ind i LGBT Ungdom i stedet, men afhængigt af, hvor man sidder, kan man få mere indflydelse af at blive, hvis man vil have, foreningen skal have en anden tilgang til transområdet eller en ny kultur i det hele taget. Jeg vil lade følgende udtalelser fra personer, der har været dybt involveret i LGBT Danmark’s projekter konkludere denne artikel.
Nedenstående har givet udtalelserne til killjoy efter at have læst den første del af artiklen.
Når man kritiserer magtstrukturen skal man huske, at LGBT-dk foruden en række vigtige initiativer også har ageret hjem for mange, som trives i foreningen og har en stor del af deres sociale liv etableret der. Det er på mange måder en vigtig foreningen for mange mennesker. Så meget desto mere årsag til nu, at råbe den op og få ryddet ud i nogle af de magtstrukturer der får foreningen til, ikke bare at stagnere, men også at bidrage negativt til forandringer i levevilkår for LGBT-personer. Råbe op og bede om en en mere selvkritisk og inkluderende praksis, så foreningen igen kan etableres i det (mangefacetterede) apparat af forandringskabende initiativer i Danmark.
Anna Wandel-Petersen, medstifter af Normstormerne
Jeg kan sagtens forstå, at Sarah Glerup vælger at melde sig ud. Det er op til hver enkelt af os at vurdere, hvordan vi bedst kan bidrage til at ændre situationen. Men jeg tror, det gælder for de fleste af os, at vi kommer længst ved at blive i foreningen og i fællesskab vurdere, hvad vi helt konkret kan gøre for at få ændret LGBT Danmarks transpolitiske strategi til én, der tager det magtskifte, der er kommet i forbindelse med bl.a. Amnesty Internationals kritik af Sexologisk Klinik, alvorligt, og som derfor vil søge andre og bedre løsninger end et samarbejde med SK.
Ditte Obeling, frivillig i Rådgivningen
Da jeg hørte, at LGBT Danmark vil fortsætte samarbejdet med Sexologisk Klinik frem for at arbejde for informeret samtykke, havde jeg mest af alt lyst til at melde mig ud af foreningen. Jeg er medlem af LGBT Danmark, fordi jeg støtter kampen for LGBT-personers rettigheder. Hele gruppen. Ikke kun dele af den. Lige nu virker det som om, LGBT Danmark har misforstået, hvilke interesser de skal varetage.
Jeg har i mit arbejde både som forperson og aktivist i LGBT Ungdom og som kortvarigt medlem af Landsledelsen oplevet en manglende vilje hos Landsledelsen til at lytte til de kritiske røster i og udenfor foreningen. Den seneste udmelding om ønsket om at samarbejde med Sexologisk Klinik er et glimrende eksempel på det. Det gør mig ked af det og vred, at LGBT Danmark ikke bruger sin indflydelse bedre og arbejder for transkønnedes rettigheder og ikke imod.
Jeg forbliver medlem af LGBT Danmark lidt endnu, for jeg håber at vi igennem en god og konstruktiv dialog kan få vendt den negative udvikling, så vi arbejder for alle LGBT-personer.
Kirstine Andersen, tidligere landsledelsesmedlem
Copenhagen Pride står fuldt og helt bag transmiljøet i denne sag og arbejder for videst mulig lovgivningsmæssig ligestilling af transpersoner. Videst mulig betyder for os, at vi ikke helmer før der er opnået FULD ligestilling.
Pt er kampen rettet MOD at transkønnede behandles i psykiatrien og FOR informeret samtykke og behandlingsgaranti, samt et bredt behandlingstilbud, der omfatter praktiserende læger og gynækologer.
Det er vores håb, at alle organisationer i miljøet vil bakke op om denne linje. Vi opfordrer til at alle samler sig bag organisationerne i miljøet, frem for at melde sig ud. Vi har brug for at vore talerør i den politiske kamp, vi står i, er så stærke som muligt.
Enighed gør stærk!
Lars Henriksen, Formand for Copenhagen Pride
I LGBT Ungdom finder vi det stærkt problematisk, at LGBT Danmark går imod det store bagland af LGBTQ* foreninger, aktivister og Amnesty International, der længe har kæmpet for, at systemet skal ændres fuldstændigt, og at behandlingen af transpersoner skal helt ud af Sexologisk Klinik.
Vi respekterer det store arbejde LGBT Danmark har gjort for at forbedre LGBT’eres rettigheder i Danmark, og den kamp de har kæmpet.
Når det så er sagt, har LGBT Danmark som eneste officielle LGBT forening og talerør til politikerne et kæmpe ansvar for at repræsentere en stor og divers gruppe af LGBTQ* mennesker - og med den magt følger ansvar. Der følger et ansvar for at skabe en forening, hvor der er plads til kritiske røster, til uenighed og hvor man lytter til – nej giver plads og taletid til – dem som kampen handler om.
I den kamp, der bliver kæmpet nu, og i alle kampe vi fremover skal kæmpe, er det vigtigt, at vi står sammen, men vi skal ikke stå sammen på de stores præmisser. Vi skal stå sammen på en måde, hvor alle perspektiver og identiteter bliver hørt.
Vi har den største respekt for de ildsjæle i LGBT Danmark, som lægger deres tid og kræfter i det vigtige frivillige arbejde, og håber meget, at ledelsen vil tage kritikken til sig og skabe en mere inkluderende og gennemsigtig forening.
LGBT* Ungdoms Bestyrelse
LGBT-liv i AIDS-Fondet støtter de røster i transmiljøet, som ønsker at gøre op med den eksisterende praksis for behandling, som transpersoner har adgang til.
I LGBT-liv i AIDS-Fondet går vi ind for en ny organisering af kropsbekræftende behandling til transpersoner, hvor transpersoner ikke sygeliggøres og stigmatiseres, og hvor behandling via den offentlige sygesikring garanteres. Vi mener, at et sådan tilbud, lige såvel som det er gældende for andre patientgrupper i sundhedssystemet, skal kunne foregå flere steder i landet, bør tage udgangspunkt i respekt for den enkeltes ret til selvbestemmelse over egen krop og identitet samt aktivt inkludere den enkelte transpersons perspektiver på og ønsker for behandling.
Kritik er produktivt og vi håber at den kritik, som kommer fra transmiljøet i øjeblikket, vil minde os alle der arbejder for transpersoners rettigheder, om at holde fokus på målet og ikke tage unødvendigt små skridt. Det er der ingen grund til, for vi har i dette øjeblik momentum til at skabe nogle af de afgørende forandringer for transpersoner, som der er et så uendeligt stort behov for.
Kris Vinther, Projektleder og rådgiver, LGBT-liv i AIDS-Fondet
