Til kamp for regional feminisme

I forbindelse med regionsrådsvalget har killjoy.dk inviteret 3 regionsrådskandidater til at skrive om, hvad regionsrådene kan, og hvorfor de har valgt at stille op. Regionerne har stor betydning for vores sundhedsvæsen og infrastruktur især, men det er sjældent at regionsrådene får lige så meget opmærksomhed som de kommunale. I dag fortæller Susanne Langer, kandidat for Enhedslisten til Region Hovedstaden, om hvad hun arbejder for i regionen.

Få ting har mere betydning for et menneskes liv end sundhedstilstanden – fysisk såvel som psykisk. Derfor er det synd og skam at regionsvalget får så lidt opmærksomhed i disse valgkampstider. For når det kommer til sundhed, er der virkelig grund til at tale ligestilling.

Vi har et sundhedssystem, som på mange måder først og fremmest prioriterer et såkaldt "Normal-Danmark". Hvis man falder udenfor en af de kendte kasser, at det er meget vanskeligt at få respektfuld og kvalificeret sundhedshjælp.

I min optik som Enhedsliste-kvinde fungerer vores system undertrykkende ved, så at sige, at marginalisere alle, der ikke falder ind under den samme "normal"-kategori, som er vedtaget af flertallet. De fungerer som buffer for majoriteten, og samtidig som en implicit trussel: se hvad der sker jer, hvis i ikke retter ind og tilpasser jer systemet.

Derfor er min kamp både en kamp for at ændre den grundlæggende struktur i systemet, og en kamp for at skabe lige vilkår og retfærdighed for alle, der falder udenfor kasserne. Inklusiv mig selv.

Det er ikke tilfældigt, hvordan det knap 40 milliarder store budget i Region H skrues sammen

Nogen prioriterer prestigeprojekter og nedskæringsiver, andre prioriterer velfærd. Det kan næppe overraske nogen, at jeg og Enhedslisten vælger det sidste. Det er ikke ligegyldigt, hvordan den velfærd skrues sammen, for den kan både understøtte ulighed og bekæmpe den. Også her vælger vi det sidste.

Det er ikke tilfældigt, at levetiden svinger med et helt årti, når man sammenligner rige Søllerød og Hørsholm med fattige Nordvest. Det er ikke tilfældigt, at mennesker med en psykiskistrisk diagnose lever 17 år kortere end den samlede befolkning. Det er ikke tilfældigt, at transpersoners selvmordsstatistik er alarmerende høj. Og det er ikke tilfældigt, at andelen af mennesker med anden etnisk baggrund end hvid går fra lægen med følelsen af ikke at være blevet taget alvorligt.  

Mener vi noget med at være et inkluderende fællesskab, skal vi sætte ind her.

Det er ikke ok, at sundhedstilstanden afhænger af pengepungen. At så mange mennesker går rundt på gaden med ubehandlede diagnoser. At transkvinder konsekvent omtales som ”han” i journalerne. At mennesker med grønlandsk baggrund automatisk tilbydes alkoholafvænning, uanset om de drikker eller ej. At ligestillingsredegørelserne gang på gang giver os dumpekarakterer. At vi har glemt at se på seksuelt overførte sygdommen mellem kvinder, der har sex med kvinder. At abortsøgende per automatik får en recept på p-piller med sig hjem, uden selv at foreslå det. Eller at vi ikke har et system gearet til dobbeltdiagnoser.

Vi skal ikke acceptere, når noget ikke er ok, vi skal ændre det

For vi har magten til det, hvis vi bliver mange nok, der kræver det på dagsordenen og siger fra. Ingen har nogensinde fået rettigheder serveret ud af det blå, det er resultatet af en kamp fra kvindebevægelsen, LGBT -bevægelsen og fra de psykisk sårbare. Og dem skylder vi at fortsætte kampen til vi er i mål.  

Jeg hedder Susanne Langer, og de sidste seks år har jeg siddet i regionsrådet for Enhedslisten. Sideløbende med det arbejde har jeg – som en aktiv del af Kvinderådets bestyrelse – kæmpet for at synliggøre og dermed bekæmpe de strukturelle stopklodser, der forhindrer ligestilling.

For al politik er jo ligestillingspolitik, når man tænker over det. Selv transport, der jo også er et regionalt anliggende. Det påvirker ligestillingen, når vi i regionen prioriterer biltrafik, som primært bruges af mænd, på bekostning af den offentlige transport, der primært bruges af kvinder.

Lønpolitik er også ligestillingspolitik. Region Hovedstaden er en arbejdsplads med over 37.000 ansatte, heraf langt størstedelen i de så kaldte kvindefag. Dem der handler om omsorg. Hvorfor er de så lavtlønnede?

Når mit parti gik forrest i kampen for at fjerne transpersonerne fra listen over psykiske lidelser er det netop fordi vi tager ligestilling seriøst. Et samfund er ikke lige, når en befolkningsgruppe systematisk sygeliggøres og negligeres af systemet. Vi kan lave aldrig så mange kampagner mod diskrimination og hatecrimes mod minoriteter, men med mindre vi sikrer os at myndighederne ikke gør sig skyldige i det samme, så batter det bare ikke nok.

Jeg kæmper for at ligestillingsredegørelserne opprioriteres, for de er et stærkt våben til at afdække de uligheder, som folk oplever på grund af køn, seksualitet og kønsidentitet. Jeg kæmper for, at den psykiske sundhed ligestilles med fysisk. Jeg kæmper for at alt sundhedspersonale får den rette viden om LGBT -området til ikke uforvarende at komme til at diskriminere. Og jeg kæmper for et langt større fokus på grænsesætning, kropslig autonomi og mangfoldighed i vores seksuelle sundhedspolitik.

Det er et langt sejt træk. Det ved jeg efter et helt liv som feminist, socialist, antikapitalist og aktivist, men det er kampen værd. For vi skylder vores børn, børnebørn og oldebørn en verden der er mere lige og inkluderende end den der blev os forundt.

Om

Mit navn er Susanne Langer og jeg genopstiller til regionsrådet i Region Hovedstaden for Enhedslisten.
Har du spørgsmål eller forslag, er du velkommen til at kontakte mig på 24647311 eller via facebook messenger.

Artiklen er skrevet af Susanne Langer i samarbejde med Charlotte Lund, sundhedsordfører for Enhedslisten i borgerrepræsentationen i København

Illustration: Nadja Narejo

Har denne artikel lært dig noget nyt eller bragt værdi til din verden? Ønsker du at se mere fra killjoy.dk?
Vi indsamler penge til sidens drift på patreon.com/killjoydk, hvor man kan opsætte månedlige donationer helt ned til $1 (ca. 6,5 kr). Hvis alle tilbagevendende læsere gav $1, havde vi råd til at hyre en professionel journalist på deltid.