P4 Trafik København i facebookstorm for sexisme

Ny sikkerhedssele på vej - Nyt sikkerhedssele design giver 75% færre færdselsulykker

P4 Trafik København oplever lige nu en storm af vrede, efter at have lagt et billede op med teksten "Nyt sikkerhedssele design giver 75% færre færdselsulykker" og en illustration af en kvinde, der er kneblet af en sikkerhedssele.

Billedet er i skrivende stund delt over 600 gange, men flere af delingerne ledsages af kritiske bemærkninger om billedets indhold. Budskabet er klart: Folk finder det nedgørende over for kvinder, og finder det upassende at en public service platform bliver brugt til at sprede fordomme om, at kvinder snakker for meget eller forsager færdselsuheld. På rodopslaget på P4 Trafik Københavns facebookside, strømmer de kritiske kommentarer ind.

feministisk backlash

I dag er der kommet en reaktion fra facebooksiden i form af et svar, der er kopieret til alle kritiske kommentarer, som beklager, at opslaget er "blevet opfattet som" sexistisk:
"Kære [navn], tak for din kommentar. Vi er altid glade for at få respons fra vores brugere af vores Facebook-profiler og vores lyttere. Vi tager altid kritik alvorligt, og vi beklager, hvis du har opfattet opslaget som sexistisk. Det har på ingen måder været hensigten. Med venlig hilsen Casper Dall, redaktionschef på DR København"

Desværre for Casper Dall fejlede dette forsøg på herskerteknik, og fremprovokerede kun en ny storm af kritik, denne gang møntet på hans ikke-forsøg på mægling. Og sådan blev det ved.

Trine Kristiane Lander Ahlgren - Casper Dall Sarah Elizabeth Daley - Casper Dall

Selvsagt er det ikke en konflikt, der er særlig heldig for P4 Trafik København eller Danmarks Radio som helhed.
Killjoy anbefaler Danmarks Radio at finde en bedre medarbejder til at varetage driften af deres facebookside og evt. give Casper Dall et kursus i ikke at bruge herskerteknikker.

Bonusinfo:

Siden denne artikel blev udgivet, er billedet blevet slettet fra siden og tråden dermed forsvundet. Killjoy har modtaget et snapshot af tråden, som den var på et tidspunkt inden sletning. Efter dette har P4 Trafikcenter København's facebookside givet en ny opdatering, hvor Casper Dall har givet endnu en ikke-undskyldning:

Kære alle, Vi beklager, at et opslag fra i torsdags på denne side har kunne misforstås. Det har aldrig været hensigten, at opslaget skulle forstås sexistisk eller diskriminerende over for kvinder. Derfor er opslaget nu slettet. Vi beklager mange gange. God søndag. Med venlig hilsen Casper Dall, redaktionschef DR København

Ikke overraskende har denne nye fornærmelse heller ikke formået at stoppe utilfredsheden.

Stay tuned for more shit fra Casper Dall.

Udgivet af Laura, oprindeligt udgivet 9/27/2015 3:01:56 PM, opdateret 9/27/2015 9:58:35 PM.

Har denne artikel lært dig noget nyt eller bragt værdi til din verden? Ønsker du at se mere fra killjoy.dk?
Vi indsamler penge til sidens drift på patreon.com/killjoydk, hvor man kan opsætte månedlige donationer helt ned til $1 (ca. 6,5 kr). Hvis hver anden tilbagevendende læser gav $1, havde vi råd til at hyre en professionel journalist på deltid.

Vil du være sikker på at se de nyeste artikler fra killjoy.dk?
Så kan du skrive dig op til vores gratis e-mail service.