AbonnérCissexisme er den struktur, som ligger til grund for at transkønnede usynliggøres og undertrykkes på anden vis. Cissexisme beror på antagelsen om, at der er et naturligt forhold mellem det binære køn man tilskrives ved fødslen, ens kønsudtryk og ens kønsidentitet. Det er en hierarkisk struktur, der ser ciskønnede som normale og transkønnede som afvigende – en praktisk konsekvens af cissexisme kan være antagelsen om, at transkønnede ikke findes. En anden konsekvens af cissexisme kan være, at transkønnede fejlkønnes, idet der tillægges en særlig værdig authencitet til et køn tildelt ved fødslen. Dette hænger sammen med den heteroseksuelle matrice, som er det, Judith Butler beskriver som kravet om at køn, kønsudtryk og seksualitet skal hænge sammen. Det kan fx være forventningen om, at det tildelte køn ved fødslen er determinerede for et bestemt kønsudtryk og heteroseksualitet.
Man kan argumentere for, at megen homofobi beror på cissexisme, fordi det i højgrad er et afvigende kønsudtryk, der straffes fremfor selve den seksuelle orientering og praksis. Dermed kan ciskønnede queers komme tættere på normen ved at indtage normative kønsudtryk og hetero/cisnormative livsfortællinger.
Cisnormativitet udspringer af cissexisme og kommer til udtryk gennem et krav om, at kønsudtryk skal falde inden for to binære køn. Cisnormativitet beror - ligesom cissexisme - på en binær kønsforståelse og er den norm, der foreskriver, at alle kan inddeles i to let adskillelige og heteroseksuelt orienterede køn. Cisnormativitet kan blandt andet komme til udtryk som en tolerans af transpersoner, så længe disse modificerer deres kroppe så de lever op til en cissexistisk standard, fx kravet om at kønsudtryk, pronominer, navn og kropsdele alle skal falde på samme side af den binære kønsopdeling – altså skal kunne genkendes som enten mand eller kvinde.
