AbonnérDeadnaming er det man gør, når man kalder en person ved et navn, de ikke går under længere. Det er mest hyppigt brugt om omtale af transkønnedes tidligere navne, såsom f.eks. at bruge det navn en transkønnet person er døbt med, selvom denne har frabedt sig at blive kaldt ved det navn.
Deadnaming ses mest hyppigt brugt mod kendte transpersoner i massemedierne, og har stærke negative konnotationer, men kan også beskrive f.eks. en forældre, der ved et uheld kommer til at kalde sit barn ved et navn, de ikke længere går under.
Nogen gange er “offeret” for deadnaming mere eller mindre tilgivende eller ligeglad, men man bør som udgangspunkt undgå deadnaming af transkønnede personer af 3 årsager:
- Når man deadnamer en person, deler man ud af den deadnamedes privatliv. Det kan være, at den person, man deadnamer af den ene eller anden grund ikke ønsker, at hvem som helst skal vide, hvad de har heddet før i tiden.
- Hvis en person har bedt om at blive kaldt ved et andet navn, er det en underkendelse af deres identitet at kalde dem ved et navn, de ikke foretrækker.
- Det at deadname f.eks. en kvinde med et forhenværende navn, der lyder “maskulint” skader personens integritet som kvinde, og det at nævne to eller flere forskellige fornavne, en transperson har haft igennem tiden sætter unødig fokus på deres status som transkønnede, og kan derfor virke eksoticerende.
Deadnaming bruges ofte af journalister som et bevidst kneb til at eksoticere transkønnethed ved at sætte den deadnamede op som en person, der har været igennem en “transformation”. Mens mange transkønnede har en opfattelse af at have været igenem en “transformation” eller mere alment sagt “transition”, og ser dette som en vigtig del af deres liv, er det for mange også en intim oplevelse, som de ikke nødvendigvis ønsker delt med hvem som helst, især ikke når det forhindrer dem i at blive kendt som en person med andre og vigtigere karakteristika end at være transkønnet.
Vær derfor forsigtig med deadnaming. Det kan være en krænkelse af en persons privatliv, det kan virke fejlkønnende og eksoticerende, og det bidrager sjældent med relevant info.
