AbonnérPinkwashing beskriver et forsøg på at udnytte en sag til egen fordel uden egentlig at støtte den. Det er et engelsk begreb, som først blev brugt om firmaer, som solgte produkter med det lyserøde bånd til støtte mod brystkræft på emballagen, selvom produkterne indeholdte potentielt kræftfremmende stoffer. Sidenhen er begrebet også blevet brugt i stor stil til at beskrive firmaer, repræsentanter for lande og politiske grupper, som deltager i Pride-parader og flager med regnbueflaget, men samtidigt diskriminerer mod LGBT-personer eller modarbejder deres rettigheder i sit daglige virke, eller modarbejder en anden gruppes menneskerettigheder.
Pinkwashing kan ses på som et forsøg på at vaske hænder eller et forsøg på at udlægge et røgslør for de andre ubehagelige ting en aktør har gang i, og er til stor skade for især LGBT-miljøet, når pinkwashing foregår med LGBT-personer som skjold. Når f.eks. Isreal bruger homoseksuelles rettigheder i landet til at brande sig selv som et godt land, der lever op til vestlige standarder, risikerer LGBTQIA backlash fra de lande, Israel bekriger. Ikke blot bliver de homoseksuelle, der bor i Palestina ramt af bomber lige så slemt som deres heteroseksuelle naboer, men det provokerer også til yderligere homofobi i landet, når homoseksualitet ses som en vestlig ting og derfor forbindes med de mennesker, der kaster bomberne.
Rundt om i verden er pinkwashing blevet en så stor ting, at de fleste Pride-parader har mistet det meste af sit politiske indhold, og er blevet tilpasset til blot at tjene diverse firmaer og politikeres behov for at vaske hænder.
Det kommer naturligvis (nogle) grupper af LGBT-personer til gode, at en række store firmaer har indført politikker om ikke at diskriminere LGBT. Men når f.eks. 7eleven flager med regnbueflaget på sine butikker op til Pride-ugen i København, og samtidigt afviser en jobsøgende grundet hans lange hår, kommer ingen mængder af regnbuekaffekopper dem til gode, som falder uden for de normative idéer om køn
Det kommer heller ikke nogen homoseksuelle til gode, at Dansk Folkeparti ønsker strengere straffe mod hvad de kalder “intolerante islamiske grupper i samfundet” som “homoseksuelle i de sidste årtier er kommet under pres fra”. Partiet har konsekvent stemt imod indrømmelser til alle LGBTQIA , men forsøger på deres hjemmeside at sælge en islamofobisk politik som en hensyntagen til homoseksuelle ved siden af ytringer om modstand mod samkønnede vielser i kirkerne, modstand mod at homoseksuelle kan adoptere eller få kunstig insemination og modstand mod samkønnede forældrepar. Dette er også et eksempel på pinkwashing.
Når LGBT-personers sag bliver forsøgt brugt til at pinkwashe racistiske holdninger, kaldes dette også homonationalisme.
