Ja, transkønnede er "over-samplede" i Projekt SEXUS' spørgeskema undersøgelse

I går udbrød en ivrig diskussion på de sociale blandt transpersoner og vores bekendte over forskningsprojektet SEXUS, da en stor anddel transpersoner modtog invitationer til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse, der bl.a. i høj grad indeholder spørgsmål af sexologisk karakter. Projekt SEXUS vil undersøge samspillet mellem livsstil, trivsel og seksualitet ved at adspørge (næsten) tilfældigt udvalgte danskere.

På projektets hjemmeside blev oplyst, at deltagere var udvalgt tilfældigt med to undtagelser: Tiltag var gjort for at øge sandsynligheden for repræsentation af ægtefæller og tvillinger. Dog følte nogle transpersoner sig også særligt ramt af undersøgelsen på grund af undersøgelsens usædvanligt store hensyntagen til transpersoner i et fag, der ellers er kendt for at bruge cisnormativt sprog og glemme transpersoners eksistens og mangfoldige kropstyper.

Det blev dog hurtigt bekræftet fra ciskønnede deltagere, at de var blevet spurgt ind til deres "tildelte køn" og om de opfatter sig som transpersoner i samme grad som transkønnede deltagere blev stillet de spørgsmål. Dette fik dog ikke bugt med mistanken om, at transpersoner var overræpresenterede i blandt de "tilfældigt udvalgte" i undersøgelsen.

Og rigtigt nok. Vi har just fået bekræftelse fra Projekt SEXUS på at transkønnede deltagere er "over-samplede" i undersøgelsen.

Folkene bag undersøgelsen mente ikke, at der ville komme "nok" transkønnede deltagere ved en rent tilfældig udvælgelse, og har derfor trukket på CPR's registreringer om folk, der har skiftet personnummer. Om det specifikt er CPR-nummerskifte opnået via lovændringen af 2014 også kendt som "juridisk kønsskifte", eller om også andre typer CPR-nummerskifte er berørt siges ikke, men effekten den samme, fordi transpersoner er overræpresenterede iblandt personer, der har skiftet CPR-nummer. Så nu ved vi så det.

Alt i alt:

  1. Er spørgeskemaerne målrettet transpersoner: Nej
  2. Er der forskel på spørgsmål stillet til transpersoner og øvrige deltagere i undersøgelsen: Nej
  3. Er transpersoner bevidst selekteret ligesom nogle ægtefællepar og tvillingepar: Ja

Her er den fulde udmelding fra Projekt SEXUS, som de for nyligt har offentliggjort i FAQ'en på projektets hjemmesiden:

Jeg er transkønnet – er jeg tilfældigt udvalgt?
Der mangler i beklagelig grad seriøs forskning om danske transpersoners sundheds- og trivselsforhold. Projekt SEXUS ønsker at bidrage til at udfylde dette videnshul. Derfor har forskerne bag projektet udarbejdet et spørgeskema, som forhåbentlig vil virke inkluderende over for alle ­– både trans- og ciskønnede personer. Før spørgeskemaerne blev udsendt, har forskerne været i kontakt med LGBT Danmark og udvalgte transpolitiske talspersoner. På den måde har de sikret sig, at spørgsmålene i undersøgelsen blev oplevet som meningsfulde og relevante af både trans- og ciskønnede. Det skal understreges, at spørgsmålene til deltagernes baggrund og seksuelle erfaringer er de samme for trans- og ciskønnede deltagere i Projekt SEXUS.

Da transpersoner kun udgør en mindre andel af befolkningen, ville Projekt SEXUS ikke få nok transkønnede deltagere i undersøgelsen uden en såkaldt ’over-sampling’. Konkret har forskerne derfor – på baggrund af pseudonymiserede personnumre – udvalgt en supplerende stikprøve af personer, som har skiftet personnummer på et eller andet tidspunkt i livet. At skifte personnummer er langt fra det samme som at skifte køn, men blandt personer, som har skiftet personnummer, vil der være en stor andel, som har skiftet personnummer i forbindelse med juridisk kønsskifte. Ved på denne måde at over-sample en gruppe af personer, som har skiftet personnummer, håber forskerne at sikre deltagelse af en tilstrækkelig stor gruppe transkønnede, så Projekt SEXUS kan bidrage med ny, solid viden om danske transpersoners sundhed og trivsel.

Ris og ros

Jeg sætter stor pris på den hurtige tilbagemelding fra Projekt SEXUS, der har givet svar på mine spørgsmål med en halv dags varsel. Det giver også håb at se et spørgeskema, som virker så velovervejet i sit sprogbrug omkring køn, kroppe og transpersoner, at man bliver helt mistænksom. Det gør indtryk, at Projekt SEXUS har turdet sende spørgeskemaer ud til 200.000 personer, der starter med at spørge ind til deltagerens "tildelte køn" frem for "biologiske" eller "medfødte" køn, når vi ellers er vant til et dansk journalistkorps, der er bange for noget så simpelt som ordet ciskønnet.

Herfra mig personligt, kan jeg også kun stille mig meget enig i, at der mangler forskning i transpersoners sundheds- og trivselsforhold, og så i den grad. Jeg takker af hjertet for at der endeligt bliver gjort en indsats, for jeg har selv ønsket dette i lang tid og ser frem til at bruge resultaterne til at opdage eller bekræfte områder, der mangler sundhedsmæssig indsats.

Men der er også problemer med undersøgelsen. Nogle af dem muligvis sværere at "løse" end blot være opmærksomme på dem. Nogle af dem er også sproglige, og indikerer at der er lidt vej endnu til fuld inklusion af alle transpersoner.

Der har i løbet af de senete år været massiv kritik af Region Hovedstadens Sexologiske Klinik for at behandle transkønnede patienter skidt og udsætte os for grænseoverskridende spørgsmål. Da Sexologisk Klinik har være primært interesseret i sexologiske problemstillinger og fejlagtigt tilgået det at være transkønnet som et sexologisk problem, er mange transpersoner i dag traumatiserede af uberettigede invasive spørgsmål til vores seksualliv. Vi har hertil oplevet at blive forsket i uden vores samtykke under mistænkelige forhold, med en tilsyneladende meget anden agenda end kortlægning af sundheds- og trivselsforhold. Det forhold, at mange har følt sig tvungne til at besvare spørgeskemaerne og andre personlige spørgsmål for at opnå mulighed for hormonbehandling og øvrige kropsmodifikationer, er meget vigtigt at huske, når man laver forskning i transpersoner.

Der vil være mange transpersoner som ikke udfylder spørgeskemaerne pga. deres spørgsmål til seksualitet og seksualliv. Det er selvfølgelig ærgeligt, men noget jeg hurtigt kan konstatere ved at se på folks reaktioner til spørgsmålene. Derfor kan jeg allerede nu sige, at jeg er interesseret i at se resultaterne i en mulig fremtidig undersøgelse, der søger at afdække sundheds- og trivselsforhold uden at spørge ind til seksualitet.

Det er ubehageligt at blive udvalgt på baggrund af at have skiftet CPR-nummer med henblik på at øge mængden af transkønnede respondenter. På vejne af mig selv og nogle af de øvrige transpersoner jeg har talt med, sætter jeg pris på, at transkønnede prioriteres, så der er chance for at se brugbare data i statistikkerne på os. Men der er noget farligt ved at denne viden er så nemt tilgængelig for folk som ønsker at forske i os, uanset om dataene bliver forsøgt anonymiserede i processen. Som transperson i et land, hvor der lige nu er en yderst hård retorik mod muslimer og flygtninge, er det skræmmende at tænke på, hvor nemt det er at tilskrive en sandsynlighed for, om jeg er transperson per data tilgængeligt via CPR. Tænk bare hvor skræmmende det må være at modtage en invitation til denne undersøgelse på baggrund af, at man er transkønnet, hvis man ikke som jeg er ude i den brede offentlighed som transperson.

Det skaber heller ikke ligefrem tiltro til projektet, at det først kommer ud, at transpersoner er oversamplede, efter folk begynder at stille spørgsmål, siger jeg på vejne af flere skeptiske bekendte.

Og husk nu de ikke-binære.
Selvom der er ros og hente for at undgå implicering af køn i kønsorganer, skal vi fortsat også kritisere binaristisk tankegang (2-køns tankegang). Der virker til at blive gjort en implicit antagelse om, at svarstiller nødvendigvis må have en mor og en far, hvilket virker en kende heteronormativt. I spørgeskemaerne fremgår der også spørgsmål, hvor det antages, at der kun findes 2 køn. F.eks., hvor det formodes at søskende nødvendigvis må være brødre eller søstre, hvilket gør det svært at svare ærligt, hvis man har en søsken, der identificerer sig ikke-binært. Samme gør sig gældende for svarmuligheder for seksuelle partneres køn.

Diskussionen om spørgeskemaerne vil formentligt fortsætte lidt endnu. Hvad der i øvrigt kan siges for nu er, tak for opklaringen om udvælgelsesmetoden, pøj pøj med fortolkningen af data'ene, og forhåbentligt er det klart nu, at der er både positive, negative og til tider meget stærke følelser involverede, og at danske transpersoner hurtigt finder ud af, når der er noget på færde.

Skrevet af Laura Mølgaard Tams, udgivet 5 oktober 2017.

Tak til Josefine Dagmar Raaberg for hjælp med gennemgang af spørgeskemaernes manglende inklusion af ikke-binære personer.

Har denne artikel lært dig noget nyt eller bragt værdi til din verden? Ønsker du at se mere fra killjoy.dk?
Vi indsamler penge til sidens drift på patreon.com/killjoydk, hvor man kan opsætte månedlige donationer helt ned til $1 (ca. 6,5 kr). Hvis alle tilbagevendende læsere gav $1, havde vi råd til at hyre en professionel journalist på deltid.