Giftigt sprog: Kønsskifte

Om det øjeblik, en person springer ud som person tilhørende et køn, der ikke er dennes tildelte køn.

At kalde dette for “kønsskifte” er først og fremmest en meget underlig formulering, hvis man sammenligner med f.eks. homoseksuelle, der springer ud. Om homoseksuelle der springer ud, siger man ikke om dem, at de skifter seksualitet. Når en person springer ud som homoseksuel, er det bredt forstået, at dette ikke er fordi personen lige har besluttet sig for hellere at ville være homoseksuel, men fordi de altid eller længe har været det, og nu har besluttet sig for at lade andre kende til deres indre følelser.

Ligeledes er det en fratagelse af den transkønnedes ret til at definere sig selv og en form af fejlkønnelse, når man snakker om denne som “kønsskiftet” eller som havende gennemgået “kønsskifte”, da dette er en implicit beskyldning mod den transkønnede for at have været et andet køn førend hen sprang ud, - en beskyldning som står i kontrast til mange transkønnedes oplevelse af altid at have tilhørt samme køn, ligesom mange homoseksuelle oplever altid at have været homoseksuelle, også førend de fortalte andre om denne oplevelse.

Om genitalrekonstruktiv kirurgi - fejlagtigt kaldes dette ofte for “kønsskifteoperation”, og iblandt læger ofte “kønskorrigerende operation”.

Disse ordvalg giver dog et helt forkert indtryk af, at det er genitalier, der bestemmer en persons køn, og er således med til at opretholde fordomme om, at alle transkønnede og intersexpersoner ønsker genitalrekonstruktiv kirurgi, at kvinder uden vagina er uægte kvinder, og at mænd uden penis er uægte mænd.
Det er derfor til skade for en mange transkønnede, heriblandt både de, der ikke ønsker genitalrekonstruktiv kirurgi og mange af de, som ønsker den, da den er dyr og oftest ekstremt svær eller umulig at få støtte til af staten.

I forbindelse med juridisk kønsskifte.

I dette tilfælde er ordvalget helt i orden, da der her refereres til juridisk køn og ikke køn. Der er stor forskel på de to ting, hvor det første er defineret af loven og det sidste er defineret af personen selv. Man kan sagtens snakke om juridisk køn uden at udfordre transkønnedes ret til af definere sig selv, da juridisk køn udelukkende handler om en bureaukratisk variabel. I Danmark har alle registrerede borgere et juridisk køn, som er uafhængigt af sit køn, og at skifte dette er blot en formalitet. Juridisk kønsskifte er et vigtigt værktøj for mange transkønnede til at undgå, at deres CPR-endetal skaber forvirring eller afslører det køn, de er tildelt ved fødslen i uønskede situationer, men det er få, som opfatter sit juridiske køn som en vigtig del af sin identitet.