AbonnérI vores samfund og over hele kloden er det kotume, at nyfødte børn bliver tildelt et køn ved fødsel. Der tildeles næsten altid enten det mandlige køn eller det kvindelige køn, så barnet bliver opfattet som hhv. dreng eller pige fra fødsel af.
Når man snakker om en persons tildelte køn, er der udelukkende tale om den kendsgerning, at f.eks. en læge eller nogen andre til stede ved personens fødsel har lavet en vurdering ud fra udseendet af den nyfødtes genitalier. Personer hvis tildelte køn ikke stemmer overens med deres faktiske køn kendes almindeligvis som transkønnede. Man kan godt være både intersex og transkønnet på samme tid, men ikke alle intersex-personer er nødvendigvis transkønnede, da man kan være “heldig” at få tildelt “det rigtige” køn, selvom man har eller har haft tvetydigt udseende genitalier.
I få lande - som f.eks. Tyskland, er man begyndt ikke at tvangstildele børn under 18 år et køn, hvis de er født intersex, og de kan således vente til 18-års alderen med at “vælge” køn. Desværre er det fortsat almindeligt i det meste af verden ikke bare at tvinge en binær kønsidentitet ned over et barn, men også at operere børn med tvetydigt udseende genitalier uden deres samtykke - og i nogle lande også uden forældrenes samtykke. Der er således intersex personer, der først opdager, at de er intersex senere i livet.
For transkønnede har det vidtrækkende konsekvenser at blive tildelt et forkert køn - især fordi det kan være meget svært at overbevise sit miljø om, at man er noget andet, end det man er tildelt ved fødsel. Det kan lede til undertrykkelse fra både fremmede, bekendte, forældre og en selv - en undertrykkelse som især er svær at slippe ud af, hvis man også har behov for f.eks. medicinsk hjælp for at fremstå mere i overensstemmelse med de forventninger til udseende og indtryk, mange har til personer af samme køn.
Køn i mennesker har udviklet sig til en social konstruktion, der binder genitalier sammen med forventning til udseende, adfærd og evner, således at børn bliver pålagt nogle roller og bliver presset til at skulle opføre sig på en bestemt måde fra de er helt små - nogle roller som de har meget lidt mulighed for at gøre oprør imod, førend de bliver større, og dette begreb afslører denne struktur.
Jeg anbefaler og foretrækker, at man undgår at bruge begreber så som “biologisk køn”, “biologisk mand” og “biologisk kvinde”, og benytter hhv. “tildelt køn”, “tildelt det mandlige køn ved fødsel” og “tildelt det kvindelige køn ved fødsel” i stedet.
Jeg anbefaler dette, fordi begreber som “biologisk køn” udvisker det faktum, at der er tale om en personlig vurdering ud fra en fejlagtig antagelse om, at køn og genitalier hænger sammen. Især når man taler om en transkønnet person, er det vigtigt at lægge vægt på, at det tildelte køn er noget, nogen andre har bestemt på vejne af personen, og at det derfor ikke er personens eget valg.
Desuden er begrebet “biologisk køn” meget tvetydigt i sin betydning, og bliver ofte brugt i et forsøg på at fejlkønne transkønnede - og kan derfor opfattes som stødende og kan skabe misforståelser.
Hvis man tænker, at 6 ord er lidt mange ord at bruge på en så simpel ting som at redegøre for en persons tildelte køn, opfordrer jeg til, at man tænker over, om det overhovedet er en nødvendig information at have med. I de fleste tilfælde ønsker transkønnede at blive genkendt i deres faktiske køn udelukkende, og ønsker ikke, at deres tildelte køn skal opfattes som en betydelig del af deres identitet.
