AbonnérKønsberettigelse er et begreb formet af den transkønnede akademiker og aktivist Julia Serano i hendes bog ”Whipping Girl” (Serano 2016, 165). Begrebet dækker primært over måden, hvorpå cis (og ikke-interkønnede) personer føler sig berettigede til at definere andres køn. Fordi disse mennesker aldrig selv har set sig nødsaget til at (gen)overveje deres eget køn, føler de sig som eksperter og måler dermed andres kønnede udtryk og erfaringer mod deres egne, som om de var en vigtig standard og alt andet er afvigelser. Dette sker både i akademiske kontekster, hvor ciskønnede og ikke-interkønnede personer mener, at deres egen kønnede erfaring er de normale og dermed kan danne valid basis for generaliserende teorier, samt i hverdagssammenhænge, hvor det forventes at trans- og interkønnede personer forsøger at udlevede ciskønnede og cissexistiske kønsnormer og skønhedsnormer, eller at de stræber efter en anerkendelse som et bestemt binært køn.
Transpersoner og interkønnede personer kan også udøve kønsberettigelse, hvilket ofte kommer til udtryk ved at afvise andre med erfaringer, som ikke ligner deres egne. Det kan fx være, når mennesker med binære køn afviser eksistensen af ikke-binære køn eller omvendt. Dog må det understreges, at selv om dette er skadeligt, så er det ofte blot en reproduktion af en cissexistisk verdens undertrykkelsesstrukturer. Eftersom interkønnede og transpersoner kun i meget lille grad har magt og mulighed for at undertrykke hinanden, er dette primært skadeligt idet muligheder for alliancer og fælles kamp formindskes.
