Giftigt Sprog: Biologisk Køn

Begrebet “biologisk køn” er en såkaldt politisk konstruktion. Denne type sproglige konstruktioner underlægges ikke én fælles betydning, men kan tolkes på flere måder.

Hvordan forstår du f.eks. ordet "krise"? Hvis en politiker siger "krise", kan det opfattes meget forskelligt fra menneske til menneske. En vil associere det til finanskrisen, en anden til tanken om at "boligkrisen kradser" og en tredje til f.eks. "flygtningekrisen".

På samme måde virker biologisk køn. Nogen vil sige, at biologisk køn dækker over kønnede hormonsammensætninger. Andre vil sige, det er kønsorganer eller kromosomer. Viften af tillagte betydninger dækker bredt, således at yderligere andre mener at reproduktive roller, sekundære kønskarakteristika eller tildelt køn er underforståede betydninger.

Biologisk køn virker ved første indtryk som et videnskabeligt begreb, der skal nuancere vores forståelse af kønnede biologiske karakteristika, men i praksis tjener begrebet det modsatte formål. Det bringer intet nyt til sproget. Alle dets dele er allerede beskrevne ved ovenstående begreber, som blot koges ned til to reduktive kategorier: “biologisk mand” og “biologisk kvinde”.

Mangfoldigheden i alle disse forskellige biologiske karakteristika: hormoner, kønsorganer, kromosomer, gonader, sekundære kønskarakteristika og tildelt køn burde betyde, at der var mange forskellige “biologiske køn”, men reduceres til blot to kategorier. Det virker absurd at beskrive f.eks. en transkønnet kvinde som “biologisk mand”, selvom hun har en hormonsammensætning, der svarer til en typisk ciskvindes sammensætning takket være hormonterapi.

For begrebet er ikke beregnet til at nuancere vores forståelse af menneskelig biologi. Det er beregnet til at retfærdiggøre diskrimination af transpersoner.

Bemærk hvordan begrebet udelukkende optræder i den offentlige debat i diskussioner om transpersoner. Biologisk køn bliver ikke brugt til at beskrive ciskønnede personers kroppe, medmindre de sammenlignes med transpersoners kroppe.

Eksempler på undergravelse af transpersoners rettigheder

“Biologisk køn” bruges til at forsvare, at en transkønnet mand i Danmark registreres som sit barns mor, selvom dette skaber problemer for ham i hans dagligdag. F.eks. når han skal hente sit barn fra en børnehave, der forventer at se en kvinde, når han står opskrevet som barnets “mor”. Der er ellers intet biologisk ved en juridisk klassificering som mor eller far. Se f.eks. debatten i folketinget om B 119 Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af personers juridiske køn i børneloven, hvor Mai Mercado med en forståelse af “biologisk køn” som dækkende over evnen til at producere sæd- eller ægceller, argumenterer imod juridisk anerkendelse af Jon som far til hans barn, fordi han er transperson. [Opdatering November 2017: Der er pr. 24. November afsagt dom i Østre Landsret, hvor omtalte mand fik medhold og derfor anerkendes som juridisk far til sit barn.]

For tiden eksperimenterer konservative politikere i flere og flere stater i USA med at gennemtvinge love, der med henvisning til “biologisk køn” søger at lovliggøre diskrimination af transpersoner. For nyligt er der også et forsøg i USA’s senat på via begrebet “genetisk køn” at indføre forbud mod at lave love, der beskytter transpersoners ret til anerkendelse.

“Biologisk køn” bruges i Danmark som undskyldning for fortsat at udsætte transpersoner for årelange psykiatriske forløb som forudsætning for at begynde i normaliserende hormonbehandling, som cispersoner kan starte i uden krav om forudgående kontakt med psykiatrien.

Efter indførelsen af mulighed for juridisk kønsskifte til transpersoner uden krav om forudgående kastration i 2014, er det danske sundhedssystem begyndt at tilgå transpersoner udelukkende ud fra en forståelse af “biologisk køn”, som i praksis svarer til personens tildelte køn. Betegnelsen bruges til at omgå transpersoners juridiske kønsskifte, således transpersoner fortsat ikke er ligestillede med ciskønnede personer af samme juridiske køn, når det f.eks. gælder procedurer til udredning og diagnostisering af varians i kønnede fænotyper og adgang til normaliserende behandling. Typisk bliver “biologisk køn” og “tildelt køn” brugt som var de ensbetydende i undervisning af læger, og er derfor svære at adskille for de fagpersoner, der sidder med ved politiske møder om Sundhedsstyrelsen vejledninger om udredning og behandling af transpersoner. Til trods for, at der i Danmark er selvbestemmelse over eget juridiske køn og til trods for, at det at være transkønnet ikke længere figurerer som en psykiatrisk lidelse, behandles transpersoner i sundhedssystemet fortsat som om, det at være transperson er en personlighedsforstyrrelse, hvor en persons opfattede “biologiske køn” er det som en “rask” person burde identificere sig med.

Det skal her præciseres, at Sundhedsstyrelsen selv har gjort sig umage for at undgå begrebet “biologisk køn” i deres seneste udkast til Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling, mens det fremgår fra høringssvarene til sidste høring om samme vejledning, at mange lægefaggrupper holder fast i begrebet.

Alternativer til brugen af begrebet biologisk køn

Som redegjort foroven fungerer "biologisk køn" ved at sammensmelte en række tilfældige fænomener til brug i en bestemt kontekst. Derfor er det vigtigt også at være opmærksom på konteksten, når du vil bruge udtryk, der ikke undergraver transpersoner.

Ofte vil “tildelt køn” være det rette alternativ. Læs mere om tildelt køn.

Kønsorganer, genitalier, klitoris/glans, penis, vagina, vulva, gonader, testikler/æggestokke er praktiske ord til at beskrive forhold der gælder de primære kønskarakteristika. “Biologisk mand” og “biologisk kvinde” bør ikke bruges som eufemismer for transpersoners kønsorganer.. De to ting er ikke det samme. Virker det mærkeligt eller usympatisk at bruge ovenstående termer i en given situation, så lad være med at nævne kønsorganer i upassende situationer.

Hvis behovet er at beskrive en kvinde født med livmoder og æggestokke, er begrebet ciskønnet kvinde ofte dækkende. Samme gælder for en mand født uden og begrebet ciskønnet mand. “Ciskønnede” beskriver personer som ikke opponerer mod det køn, de blev tildelt ved fødslen.

Fænotype, køn og biologi

Fænotype er et ord, der anvendes til at beskrive måder kroppen kan se ud på som resultat af samspillet mellem genetiske og miljømæssige påvirkninger, hvor medicinske indgreb også regnes for tilhørende miljø-delen. Fænotype er også et godt alternativt til det tvivlsomme begreb “anatomisk køn”.
Primære og sekundære kønskarakteristika beskriver 2 underkategorier til fænotypen. Primære kønskarakteristika er bare en mindre koncis måde at sige “kønsorganer” på, mens sekundære kønskarakteristika dækker over størrelse/form på bryster, kropsbehårings form og mængde, størrelsen på hofter mm. (som er et udtryk for fedtfordeling), og en række andre ting, som typisk styres af hormoner.

Genotype beskriver alene den “genetiske” del af denne kombination, og beskriver forskellige kombinationer af gener. - F.eks. kombinationer af de kønnede kromosomer, X og Y. Disse kromosomer kaldes også “kønskromosomerne”, men det er et misvisende navn, da den kønnede fænotype ved fødslen ikke udelukkende bestemmes af tilstedeværelsen af Y-kromosomer.

Hormoner eller “kønnede hormonsammensætninger” - når du taler om en persons sammensætning af androgener, østrogener og andre typer hormoner som påvirker deres krops fænotype, så undgå at kalde det for “biologisk køn”. Hormoner styrer vores fysik i langt højere grad end vores gener - især når det kommer til kønnede fænotyper. Faktisk er steroidale hormoners funktion bl.a. at styre, hvilke gener der bliver aktiverede og deaktiverede, så de styrer på en måde generne. Det er primært androgenet testosteron og østrogenet østradiol, der giver de største påvirkninger på eksternt synlige kønskarakteristika, men også gestagenet progesteron spiller en stor rolle for både mandligt og kvindeligt kønnede fænotyper og særligt i forbindelse med graviditet.

Men disse hormoner spiller en langt større rolle end blot at påvirke synlige kønskarakteristika. De regulerer også saltoptag, kolesterol, nerveceller og mange andre livsvigtige systemer i vores kroppe, og vi alle sammen har store mængder af alle typer steroider i vores kroppe, der interagerer i et komplekst system. Det er derfor ekstremt suspekt at reducere testosteron til at være “det mandlige hormon” og estradiol til at være “det kvindelige hormon”, og endnu værre at bruge begrebet “biologisk køn” til at antage, at der kun er 2 forskellige måder, vores hormon-niveauer kan være sammensat på.

En gendrivelse

Hovedpåstanden i denne artikel er, at biologiske køn er politiske konstruktioner. Bemærk at det at noget er en konstruktion ikke er ensbetydende med at det ikke er virkeligt. Målet med artiklen er at vise, at den generelle forståelse af “biologisk køn” er forsimplet og konfus, men ikke at den bygger på ren luft. Det er ligeledes ikke artiklens mål at påstå, at biologi intet har at gøre med køn. Biologi har bestemt noget med køn at gøre, og dette er en vigtig erkendelse at have for at forstå, hvorfor mange transpersoner netop søger medicinske indgreb for at ændre kroppens biologi. Og netop af hensyn til disse transpersoner er det ekstremt vigtigt at anerkende nuancerne af de vilkår, “biologisk køn” dækker over.

Et eksempel herpå er f.eks. at indkaldelse til livmoderhalskræftscreeninger i dag foretaget med udgangspunkt i en antagelse om, at en persons juridiske køn er indikator for, om denne har en livmoder. Således indkaldes transkvinder, der sjældent har en livmoder til screeningerne, mens transmænd ikke screenes, medmindre de selv tager initiativ til det. I stedet ville det gavne transpersoners helbred, hvis de automatiske screeningindkaldelser blev lavet med udgangspunkt i, om personen havde en livmoder eller ej.

Yderligere læsning

For en mere grundig gennemgang af det videnskabeligt problematiske ved begrebet, læs biolog og transkvinde Julia Serano’s artikel om biokøn:
Transgender People and “Biological Sex” Myths
Udgivet Juli 2017

For en grundig historisk gennemgang af fejlslåede teorier om biologiske køn og politiske interessers påvirkning af videnskaben anbefales bogen Sex Itself: The Search for Male and Female in the Human Genome af Sarah S. Richardson. For et indtryk til hendes bog og en kritik af forsøg på at forankre binære essentialistiske kønsforståelser i biologien, se hendes oplæg for Penn Humanities Forum on Sex:
Sex, Gender, and the Human Genome.
Optaget Oktober 2015

For mere om sygeliggørelse og fremmedgørelse af transpersoner ved hjælp af begrebet “biologisk køn”, og en forklaring af, hvordan også vores idéer om kønsorganer er socialt konstruerede, læs dette blogindlæg af Lane Patriquin:
Sex And Gender Are Actually The Same Thing (but bear with me)
Udgivet December 2015

Denne artikel er en opdatering til et allerede defineret ord i killjoy.dk's ordbogsprojekt. Se den udgåede version fra 2015 her. Definitioner i ordbogen bør i udgangspunktet ses som debatindlæg.

Den aktuelle artikel er udgivet 23 juli 2017, skrevet af Laura Mølgaard Tams og redigeret af Cæcilie Sylvest Brix Møller og Jan Schröder.

Artiklen er opdateret 30 november 2017 med en bemærkning om afgørelse i Landsretten om juridisk faderskab i forbindelse med "eksempler på undergravelse af transpersoners rettigheder".

Har denne artikel lært dig noget nyt eller bragt værdi til din verden? Ønsker du at se mere fra killjoy.dk?
Vi indsamler penge til sidens drift på patreon.com/killjoydk, hvor man kan opsætte månedlige donationer helt ned til $1 (ca. 6,5 kr). Hvis alle tilbagevendende læsere gav $1, havde vi råd til at hyre en professionel journalist på deltid.

Laura Mølgaard Tams
Skribent

Destruktiv glædesdræber, elsket misantrop.

Cæcilie Sylvest Brix Møller
Redaktør

Jan Schröder
Redaktør

Ordhjul: