AbonnérBegreberne andetgørelse og fremmedgørelse er oversættelser af det engelske begreb othering.
Andetgørelse/fremmedgørelse er noget, der sker mellem mennesker, både i store grupperinger og i individuelle interaktioner. Det er en proces i relationen mellem mennesker, som gør, at nogle ses som genkendelige og som nogen, der hører til, mens andre ses som andre/andet/fremmede. Denne dobbeltbevægelse af at skabe en egen kollektiv identitet ved at afgrænse sig fra andre er i min optik vigtig. Måden hvorpå majoriteten skaber sin egen identitet ved at tilskrive andethed til dem denne ønsker at afgrænse sig fra betyder at vi bliver nødt til at undersøge hvordan normen skabes gennem en voldelig udgrænsning. Det er normen der skal undersøges ikke dem der udnyttes for at den kan fremstå som stabil og naturlig. Når vi peger på dobbeltbevægelsen, peger vi på, at både det dominerende fællesskab, såvel som dem, der udgrænses fra dette, konstrueres som grupperinger af mennesker med fælles træk og interesser. Selve andetgørelsen/fremmedgørelse gør, at nogle kan påtage sig en fælles identitet. Den fælles identitet er altså ikke et udgangspunkt, hvorfra andre afgrænses, men resultatet af afgrænsningen. Dem, der ses som andre/andet/fremmede er i denne proces de kroppe, der kommer til at fungere som grænsen mellem os og dem. ”Vi” konstitueres altså gennem dem, ”vi” ikke er. Ved at tilskrive nogle kroppe andethed/fremmethed påberåber ”vi” os magten til at definere dem, ”vi” ikke er. Dem, der udsættes for andetgørelse/fremmedgørelse, defineres som ens, som en samlet masse af andre – deres individualitet og komplekse liv usynliggøres.
Det er vigtigt at huske at fremmedgørelse/andetgørelse er en performativ proces. Det er altså handlinger, der får deres magt ved at citere og gentage en magtstruktur, som allerede er etableret. Jeg som transperson kan forsøge at andetgøre/fremmedgøre cispersoner så meget, som jeg vil, men i sidste ende er det uden reelle konsekvenser for andet end min egen selvforståelse, idet jeg allerede er del af en magtstruktur, der gør mig til anden/andet/fremmed.
Samtidigt er det også vigtigt at forstå, at man kan opleve andetgørelse/fremmedgørelse på nogle punkter, mens man selv er med til at andetgøre/fremmedgøre andre. Dette kan være en måde at tiltuske sig anerkendelse hos majoriteten og få adgang til de (midlertidige) goder, der følger med et majoritetsfællesskab. Fx er hvide queers ofte medskyldige i fremmedgørelsen/andetgørelsen af POC og sorte mennesker, idet de gennem racistiske praksisser indskriver sig i en hvid eurocentrisk majoritetskulturs fælleskab.
