Øgenavn for når en transperson caller en cisperson ud for cissexistisk sprog.
Bruges typisk til at beskrive det, der sker, når en udenforstående person går ind i et safer space, et separatistisk rum, eller en interessegruppe med mange transkønnede i, og “stiller et dumt spørgsmål” eller “jokker i spinaten” på anden vis.
Transtæsk er ikke farligt. Det er som regelt meget nemt at stoppe eller de-eskalere transtæsk ved at sige undskyld og give udtryk for en vilje til at lære så snart, man er blevet klar over, at man har “jokket i spinaten”.
F.eks. kan man sige:
“Undskyld. Det var ikke min mening at gøre nogen utilpasse. Hvis nogen vil fortælle mig, hvordan jeg undgår at gøre det igen, er jeg lydhør.”
Man bør for alt i verden undgå at sige:
“Jeg er ked af, at i opfatter mine udsagn som stødende. Jeg kommer jo med gode intentioner”, “Hvorfor er i så strenge? Jeg ved jo ikke bedre.” eller “Jeg kan kun lide de transkønnede, som ikke giver mig transtæsk.”
Transtæsk er en form for killjoy bedre kendt som call out. Det er et vigtigt værktøj til at bekæmpe cissexisme og mikroaggressioner, og ofte kritisk nødvendigt for at opretholde safer spaces. Hvis man prøver at tage det værktøj fra folk ved at fremstille dem som urimelige, opportunistiske eller hadefulde, risikerer man at blive stemplet som transfobisk. Fordi det er transfobisk at fratage transpersoner deres i forvejen få effektive virkemidler, især når det er meget nemmere, og mere konstruktivt at sige undskyld på en måde, der anerkender den forurettedes følelser.
Transtæsk er ikke altid den mest effektive måde at vinde tolerance hos den individuelle udenforstående person, men at udskamme transpersoner for at sige fra overfor cissexisme, er som at sige, at transpersoners følelser er mindre vigtige end cispersoners følelser.