AbonnérI dag offentliggør Amnesty International Danmark en rapport, hvori man kan læse en sønderlemmende kritik af Sexologisk Klinik og Sundhedsstyrelsen fra nærmest alle tænkelige sider, bortset fra klinikken og styrelsen selv. Det er kritik fra transpersoner, der føler sig mishandlede. Det er fra pårørende, der kan se konsekvenserne af klinikkens misrøgt. Det er fra privatpraktiserende psykologer og gynækologer, og kritik fra en forsker.
Har man læst rapporten er man ikke i tvivl om, at det der foregår i dag er uden fagligt grundlag, i strid med alle lægevidenskabens principper om god behandling og til stor skade for transpersoner. Den fejlbehandling vi får i dag gør at vi bliver udbrændte, syge og i nogle tilfælde dør. Derfor er det vigtigt, at vi bruger det momentum, vi har opbygget nu, til at kæmpe for en bedre behandling af transkønnede. Kampen for vores værdighed er også vigtig, og diskussionen om, hvad der er det mest fornuftige og rimelige over for transpersoner i forhold til klassifikation af diagnoser er bestemt en diskussion, jeg synes vi skal tage. Udgivelsen af denne rapport er startskuddet for en lang og vigtig kampagne for transkønnede i Danmark.
Det vil tage luften totalt af denne kampagne, hvis et enigt folketing i morgen beslutter sig for at flytte diagnosen transseksualisme til et andet kapitel i det danske klassifikationssystem. Så kan vi fejre en symbolpolitisk handling uden at der har været en diskussion af, hvad det egentlig er, der er sagens kerne: At transkønnede bliver diskrimineret groft i sundhedsvæsenet.
En flytning af diagnosen vil være en symbolsk, men ikke nødvendigvis hensigtsmæssig gestus om, at transkønnede skal opfattes som bedre borgere end alle de andre “stakler” med diagnoser under samme kapitel. Det er logisk nok at flytte en sådan diagnose, som primært gives til folk, der søger behandling som hormonbehandling og kirurgi; somatiske problemer, som derfor burde diagnosticeres og behandles inden for det somatiske område. Hvis dét da bare var den eneste grund til, at diagnosen foreslås flyttet. Men det er det ikke. Et argument for, at den skal flyttes, er at det er stigmatiserende at stå klassificeret under psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Det er et særdeles dårligt argument, for det foreslår, at det er urimeligt, at transkønnede rammes af det stigma, som “psykisk syge” eller neurodivergente personer rammes af—med en ligegyldighed om hvorvidt andre end neurotypiske eller “psykisk raske” transkønnede rammes af samme stigma. Lad mig også lige minde om, at parolen “transkønnede er ikke psykisk syge” simpelthen ikke passer. Der findes transkønnede, som er neurodivergente eller “psykisk syge”. Neurodivergente transkønnede udgør ikke alle transkønnede, men de udgør en gruppe, som står til at ryge et trin ned på rangstigen i forhold til neurotypiske transkønnede, hvis disse bliver benådet fra stigmaet, uden der gøres noget for at diskutere stigmaet i sig selv.
Jeg ved, at det er fristende for de store interesseorganisationer, der har investeret i det her projekt, at lægge en fokuseret indsats på at få klassifikationssystemet ændret; det er så nemt målbart og derfor nemt at blære sig med efterfølgende. Men det er ikke dét, der er transkønnedes største behov i dag. Vores vigtigste behov lige nu er et bedre behandlingssystem, ligegyldigt hvordan vi kommer dertil—allerhelst ved at Sexologisk Klinik forhindres i at mishandle flere transkønnede, at informeret samtykke genindføres, at transkønnede ligestilles med ciskønnede i sundhedsvæsenet ved at diskriminerende vejledninger uden faglige begrundelser rulles tilbage til fordel for vejledninger baseret på moderne og videnskabeligt forsvarlig forskning, og at diskrimination forebygges med information og uddannelse af læger og sundhedspersonale over hele sektoren.
Jeg ser gerne diagnosen transseksualisme fjernet fra klassifikationen på sigt. Ikke flyttet, men fjernet helt - af hensyn til diagnoser der ikke lægger vægt på, at den diagnoserede er transkønnet, men lægger vægt på deres behov. F.eks. kunne jeg godt tænke mig at modtage et østrogentilskud på baggrund af min mangel på æggestokke til at producere det selv, og ikke på baggrund af min status som transkønnet. Evt. diagnose DQ500 - Agenesi af æggestok. Imidlertid tror jeg ikke, at vi i dag har et sundhedssystem, der er klar til at ændre sin tilgang til transkønnede så radikalt, og slet ikke uden at tabe rigtigt mange af de, som ikke passer ind i binaristiske forestillinger om køn, så i dag sætter jeg mine penge på, at vores parlamentarikere er for dovne til at ændre i diagnosen.
Til gengæld går jeg og dagdrømmer om, hvilke nye muligheder det vil give for transmiljøer i Danmark at opblomstre, hvis vi en dag snart bliver fri for presset ved at være afhængigt af et sundhedsvæsen, der er imod os. Jeg er spændt på, om den kraft det vil frigive i stedet vil gå til at bygge bedre fællesskaber og stærkere forbilleder. Resultatet af et bedre sundhedsvæsen får vi kun at se, hvis vi får landets og sundhedsvæsenets magthavere overbevist om, at den her rapport er evidens for, at sundhedsvæsnet står med en kæmpe skandale.
Hermed vil jeg gerne adressere de transaktivister, jeg arbejder sammen med:
Vi står foran en kæmpe mulighed for fremskridt. Lad os ikke spise af med en symbolpolitisk gestus.
