Mange synes de har svært ved at navigere i, hvordan man taler om transpersoner uden at krænke os. Det kan også være svært, når man har været vant til at høre køn omtalt på en helt bestemt måde hele livet. Men det er vigtigt, man gør sig umage, og det er også vigtigt, man lytter og undersøger ting nærmere. Kun ved at have mere samtale, kan vi komme et sted hen, hvor transpersoner oplever samme ligeværd og respekt som alle andre i samfundet. Og samtalen starter med sproget. Her er 10 hurtige eksempler på ting, du bør undgå eller være forsigtig med at sige om transkønnede, og hvorfor. Til dem der gerne vil tage de bedste hensyn.
-
“Skiftet køn”
Når du siger om en person, at de har skiftet køn, siger du også, at de engang har været noget andet end de er nu. Det er også sådan nogle transpersoner oplever sig selv, men det gælder ikke for alle. Vær derfor forsigtig med at sige, at en person har “skiftet køn”. Det svarer lidt til at sige, at nogen der er f.eks. homoseksuel eller biseksuel, har “skiftet seksualitet”, da de sprang ud med deres præferencer eller seksuelle praksis. Derfor; I stedet for at omtale en periode i en transpersons liv som “dengang de skiftede køn”, er det mere sikkert af bruge “da hen sprang ud som transkønnet” eller f.eks. “da hun sprang ud som kvinde”. -
“Dengang hun var mand” / “Dengang han var kvinde”
Af samme grunde som ovenstående punkt, kan de være problematisk at referere til f.eks. en transkønnet kvinde, som en kvinde, der engang “har været mand”. Det kan være helt fint for nogle transpersoner at blive omtalt som sådan, mens det får andre opleves som dybt krænkende. Transpersoner kan have en lige så forskelligartet barndom som alle andre. For nogle kan de være tydeligt på deres omgivelser, at de er transkønnede eller ikke passer ind i gængse kønsnormer siden de er meget små, hvilket kan betyde, at deres barndom slet ikke opleves i overensstemmelse med det, man ellers forventer i forhold til deres tildelte køn. For andre kan det virke næsten ligegyldigt, at de er transkønnede op til et vist punkt. Men en ting har alle transkønnede personer tilfælles: Vi er transkønnede hele livet - også længe før vi springer ud - og det er kun os selv der ved bedst om, hvordan det var at vokse op, og om vi følte os mere som piger, drenge, eller ingen af delene, i vores tidlige år. Derfor kan det være, at nogen foretrækker at få sin fortid omtalt som “dengang folk opfattede hende som en mand” eller “før hen sprang ud som ikke-binær” i stedet. Men det er altid bedst at spørge personen først. Så undgår man at lave upassende antagelser om deres fortid. -
“Vil gerne være kvinde” / “Vil gerne være mand”
Når du siger om nogen, at de “gerne vil være” noget, siger du også implicit, at de ikke rigtigt er det. Det er selvsagt ikke respektfuldt overfor transpersoner, da man på den måde også siger, at de er falske eller bilder sig selv noget ind. En transkvinde vil ikke bare gerne være en kvinde. Hun er en kvinde. Osv for transmænd, ikke-binære personer, på samme måde. Derfor må du aldrig sige, at en transkønnet person gerne vil være noget bestemt. Medmindre de selv er enige om, at de ikke er det. F.eks. kan det jo godt være, at en transkvinde ville ønske, hun var en mand, fordi så kunne livet være meget nemmere, men ak. -
“Føler sig som”
Igen. På samme måde som at ville være noget, så kan det, at omtale nogen som at de bare føler sig som noget være en måde at underkende deres virkelighed på. Det er en talemåde, som ofte bliver brugt til at fremstille transkønnede som selvbedrageriske. Som nogen der bare bilder sig noget ind. Men vi er det køn, som vi lever i til dagligt, og vores oplevelser bliver påvirket helt reelt af den måde, omverdenen behandler os på. Transmænd føler sig ikke bare som mænd, de er mænd. Ikke-binære personer føler sig ikke bare ikke-binære. De er det. Osv.
At føle noget bliver ikke kun brugt til at underkende vores køn som mindre ægte end ciskønnedes køn. Det bliver også brugt til f.eks. at sige, at vi føler os diskriminerede af samfundet, eller føler os dårligt behandlet i sundhedsvæsenet. Det er heller ikke sandt. Vi bliver behandlet dårligt i sundhedsvæsenet, og det er meget veldokumenteret. Så meget, at Danmark er blevet anklaget for at krænke transkønnedes menneskerettigheder. Og der skal nu engang lidt mere til end bare følelser. -
“Født i den forkerte krop”
Den her er ved at være lidt gammel efterhånden. Men der er stadigvæk folk, som holder fast i den. Prøv engang at smag på ordene. Især ordet forkert. Ville du selv synes, det var rart, hvis din krop blev omtalt som forkert? Vi er ikke transkønnede, fordi vores kroppe er blevet forbyttede med nogen andre ved et uheld. Og der er for den sags skyld ikke noget galt med vores kroppe. Der er noget galt med det samfund, som ser på os og vores kroppe med afsky, bare fordi vi har et mere kompliceret forhold til køn end de fleste. -
“Det modsatte køn”
I en verden, hvor der findes mange køn og ikke kun 2, er det det rene nonsen at tale om “det modsatte køn”. Det svarer til at sige “den modsatte alder”. Hvad er det modsatte af at være 26 år gammel, f.eks.? Når man siger f.eks. “tiltrukket af det modsatte køn”, eller “plejede at ligne det modsatte køn”, så taler man ind i en norm og antagelse om, at alle mennesker er enten mand eller kvinde. Altså vi forstår jo godt, hvad der menes, når der bliver sagt “det modsatte køn”. Det er bare ikke særligt høfligt sagt overfor personer, som er hverken mand eller kvinde, og dermed bliver gjort usynlige af den form for sprog. -
“Biologisk mand/kvinde”, “Anatomisk mand/kvinde”, “Genetisk køn”, etc
Det er ikke pænt at kalde folk noget de ikke er, og det er slet ikke respektfuldt overfor transkønnede at kalde os noget, vi specifikt har frabedt os at blive kaldt - som f.eks. at kalde en kvinde for “biologisk mand”.
Sagen er den, at for det første kommer vores kropslige sammensætning, hvordan den end ser ud, slet ikke fremmede mennesker ved. Og så er menneskelig biologi heller ikke så simpel endda. Hvis du bruger disse forskellige begreber, som skal lyde videnskabelige, så er det sandsynligt, at du slet ikke ved, hvad du snakker om. Biologi, anatomi og genetik er meget komplicerede ting for transkønnede, og ser ikke altid nødvendigvis ud præcis som man forventer. Eller sagt på en anden måde: Du kan ikke bare antage, at en transpersons krop er på en bestemt måde, fordi du ved, den er transkønnet. Så er det bedre bare at lade være med at bruge den slags begreber og forholde sig til personen som menneske i stedet. Alternativt kan du læse min artikel om, hvordan “biologisk køn” er langt mere kompliceret end de fleste umiddelbart tror. -
“Mandlige kønsorganer” / “Kvindelige kønsorganer”
Man kan måske passende spørge til både dette punkt og til det forrige: Hvorfor behøver du overhovedet at tale om vores kønsorganer og biologiske kroppe? Er det relevant? Og ikke mindst: Er det passende?
Hvis du absolut ikke kan komme uden om at snakke om transkønnede personers kønsorganer, eller hvis du har en meget god grund til det (som f.eks. seksualundervisning), så husk på, at kønsorganer ikke hænger sammen med køn. Hvis en kvinde har en pik, så er det et kvindeligt kønsorgan, så længe de sidder på hendes krop (som i øvrigt er en kvindekrop, bare lige for at få det på plads også). Og hvis en mand har en vulva, er det stadigvæk en mandlig vulva, og formentlig har han også en mandlig klitoris. Hvad vi selv vælger at kalde vores kønsorganer, og om vi vælger at få det ene eller det andet lavet om, det kommer for det første ikke fremmede ved, og er for det andet overhovedet ikke noget, som nogen andre end individet selv skal bestemme. Vær derfor forsigtig med din brug af “mandlig” og “kvindelig” som tillægsord foran bestemte kropsdele. Det kan også være en måde at undergrave nogens identitet på, og ikke mindst kan det være en måde at rode sig ud i noget særdeles upassende hurtigere end man lige regner med. -
“Mand-til-kvinde” / “Kvinde-til-mand”
Sommetider forkortet til MTK og KTM eller MTF og FTM (for de engelske udgaver).
Denne måde at snakke om transkønnede personer på, bliver stadigvæk brugt hyppigt i nogle kredse af transkønnede, fordi de kommunikere meget klart, hvad man har med at gøre, overfor folk, som er relativt udenforstående. Men de er også begreber, som mange transpersoner fraskriver sig, og vil blive stødte over at høre brugt om sig selv. Det svarer nemlig lidt til at sige, at man “har skiftet køn” eller har været et andet køn tidligere i sit liv, apropos punkt 1 og 2. Vær derfor lidt forsigtig med det her begreb. Det er besværligt at navigere i, fordi nogen transpersoner stadigvæk foretrækker at bruge de begreber om sig selv, selvom de kan være stødende for andre. Spørg derfor altid først. -
“Fuldt kønsskifte”, “er gået hele vejen”, etc
Enhver individuel transperson har sit eget individuelle forhold til sin krop, og det er der nødvendigt eller ikke nødvendigt for, at de kan føle sig tilpas og rigtige i det køn, der nu engang er det rigtige køn for dem. At tale om, at nogen “går hele vejen”, eller opnår “fuldt kønsskifte”, insinuerer, at resten ikke “går hele vejen”, og det er nedladende og elitært. Der er ikke én rigtig måde at være transkønnet på, og talemåder som skaber et billede af, at nogen er mere transkønnede end andre, er blot med til at lægge et socialt pres for at skulle gøre ting ved sin krop, man ikke nødvendigvis har lyst til. Vi går allesammen “hele vejen”, blot i vores eget tempo, og med forskellige endemål.
Og nu er listen også blevet meget lang og detaljeret. Tillykke til dig, der klarede dig igennem! Jeg håber, listen kunne hjælpe til at opklare nogle spørgsmål, og ikke mindst være med til at forhindre nogle pinlige situationer. Der er selvfølgelig meget mere at sige om, hvordan man omtaler transkønnede mennesker respektfuldt og uden at falde i de mange fælder, som vores desværre meget normative og cissentriske sprog har lagt ud. Jeg vil ikke i denne omgang gennemgå alt der er at vide i verden om transkønnede og sproglig hensyntagen, for det bliver nok for langt.
En god tommelfingerregel er altid at spørge dig selv: “Ville jeg sige det her anderledes”, hvis det ikke var en transkønnet person, jeg talte om? Og “hvis andre sagde noget lignende om mig, ville jeg så føle mig gjort anderledes eller forkert?” Hensynsfuld omtale af transkønnede personer og vores særlige vilkår handler først og fremmest om at undgå at få os til at fremstå fremmede, underlige, falske, eller indbildske i forhold til ciskønnede personer.
Du kan læse mange flere artikler om normkritisk tilgang til sprog i Killjoy.dk’s Ordbog.